Sundhed

Nøglehulsmærket


noeglehulletNøglehulsmærket
er en EU godkendt ernæringsanprisning. Siden 2012 har skolens kantiner for både elever og medarbejdere været certificeret til Nøglehullet. Det tildeles af Fødevarestyrelsen og kan bruges til at markere mad med et begrænset indhold af sukker, salt og fedt, men til gengæld masser af kostfibre og fuldkorn.

Ingen røg

Siden januar 2015 har hele skolen været røgfri. Både studie- og arbejdsmiljø skal være 100 % røgfrit for at give rig mulighed for at være fysisk og socialt aktiv.

Vi har bl.a. sagt ja tak til at blive medlems af Københavns Kommunes partnerskab Røgfrit København 2025. Forskellige partnere arbejder her i fællesskab med Københavns Kommune – og med midler og faglig bistand fra Københavns Kommune – i for et (næsten) røgfrit København 2025.

Via Røgfrit København kan vi tilbyde støtte fra rygestopkonsulenter, og vi holder løbende rygestop-events med besøg af konsulenterne på skolen, både for elever og medarbejdere.

Sundere mad i undervisningen

Vi skal arbejde med sundere mad i al undervisning, hvor det giver mening i forhold til de praktiske opgaver – herunder indholdet af salt, sukker, fedt og fuldkorn samt størrelse og sammensætning af måltiderne. Bl.a. har eleverne udgivet adskillige kogebøger, hvor de selv har skabt opskrifterne ud fra forskellige temabaserede projekter om f.eks. vegetarmad, sunde snacks, mad til unge osv. ret-groent-soeb kaal korn

Bylandbrug: Grønne fingre og grøn gastronomi

Desuden har vi nu mulighed for at sørge for en tættere tilknytning til produktionen af råvarer, da skolens eget bylandbrug kan indgå i undervisningen og give større forståelse for dyrkning og brug af grønne fødevarer samt sæson. Her er eleverne med til at dyrke, høste og nyde det urbane landbrug, som skal gøre skolen delvist selvforsynende inden for udvalgte råvaregrupper.