SØB Projekter

60% Økologi – omlægning i hjerter og gryder

Hvad går projektet ud på?

Projektet har til formål at igangsætte en forandring og et fagligt kompetenceløft i en række offentlige køkkener i Rudersdal og Ishøj kommune, således at der serveres velsmagende økologiske måltider med min. 60% økologi. Tilsammen vil det faglige kompetenceløft sikre, at der kommer mere økologi i gryderne og på tallerknerne i de deltagende køkkener.

Hotel- og Restaurantskolen er den ledende aktør på projektet og forestår kompetenceløftet for de involverede medarbejdere i Rudersdal og Ishøj Kommune. Vi kompetenceløfter bl.a. inden for områderne: økologiske principper, råvare- og ressourceudnyttelse, mindre madspild, mere mad fra bunden, sæson og kommunikation.

Projektet løber fra 1. januar 2017 – 31. december 2018.