Chili sin carne

Vil du gerne spise mindre kød? Eller er du bare vild med stærk mad? Så får du her opskriften på en chili uden kød, men med masser af smag!

Ingredienser

  • 3 løg
  • olie til stegning
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk stødt koriander
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 1 tsk stødt kanel
  • 700 g hakkede tomater 2 dåser
  • lidt rød chili
  • 2 dl røde linser
  • 4 dl vand
  • 2 dåser kidneybønner
  • 1 dl rødvin
  • 4 gulerødder
  • 1 tsk salt
  • 1 dl majs frosne eller dåse
  • 20 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Kom olie i en gryde eller på en dyb pande.
  2. Hak løg (lidt groft) og hak hvidløg fint. Kom det på panden og lad det stege lidt.
  3. Tilsæt koriander, spidskommen og kanel og lad det stege lidt, mens du rører godt i det.
  4. Tilsæt de hakkede tomater, lidt rød chili, vand, kidneybønner og røde linser.
  5. Skær gulerødder og tilsæt dem til panden.
  6. Tilsæt rødvin, salt og majs.
  7. Lad det hele simre – gerne 30 minutter eller mere – men minimum til de røde linser er møre.
  8. Når retten har simret færdigt tilsættes hakket mørk chokolade som røres rundt, til det er smeltet. Smag retten til med salt.
  9. Velbekomme