DM i Skills – har du skills?

Så er tre hæsblæsende og spændende dage til DM i Skills overstået

DM i Skills har til formå at vise, hvor dygtige erhvervsskoleelever er, når de over tre dage dyster i deres håndværk og demonstrerer deres evner.

Hotel- og Restaurantskolen har torsdag den 4. – lørdag den 6. februar været i Fredericia og vise flaget ved både elevkonkurrencerne og med en stand, der skulle promovere receptionistuddannelsen.

 

Vores konkurrence-deltagere ved DM i Skills 2016 var:

  • Kokkeelev Nicky Arentsen (Træner: René Wagner)
  • Smørrebrødsjomfru-elever Lisa Lucik og Marlene Seeman (Træner: Karen Aakrog)
  • Cater-elever Kamilla Marie Andersen og Benjamin Stockmann (Træner: Bjarne Larsen)
  • Tjenerelev Jeppe Morten Gøtzsche Larsen (Træner: Thomas Buhelt)
  • Ernæringsassistentelev Natthida Phuangmalai (Træner: Søren Damgaard)

 

Alle vores elever har lagt sig i selen og gjort deres bedste i konkurrencerne og de skal alle have en kæmpe tak for at have stillet op på skolens vegne og kæmpe bravt.

I år var ikke det år, hvor vi høstede en masse medaljer, men vi er glade for at kunne ønske ernæringsassistentelev Natthida Phuangmalai tillykke med en flot tredjeplads.

 

IMG_6420

 

Årets konkurrencetema for ernæringsassistenteleverne var MAD MED OMTANKE OG PASSION og havde dertil overordnet fokus på økologi, madspild og bæredygtighed.

Hver dag blev der stillet en særligt tilrettelagt opgave. Torsdag var temaet skolemad to go, fredag: Det grønne køkken og lørdag: Hvad byder du uventede gæster?

 

Der skal også lyde en stor tak til vores seks receptionistelever, som bemandede vores stand. Standen var i anledning af temaet, udsmykket så den mindede om en hotelreception. Her mødte receptionisteleverne, med stor passion for deres fag, folkeskoleelever fra 8. – 10. klasse og fik en masse gode snakke om, hvad det vil sige, at uddanne sig til receptionist.

IMG_6382

Besøg skolens facebook-side for at se flere billeder fra DM i Skills 2016.

Du kan også se en kort video fra de tre dage i Fredericia