Elever fortæller om 10. klasse

“Det er fedt at gå i 10. klasse på Hotel- og Restaurantskolen” – sådan lyder svaret fra tre 10. klasseelever, som netop er blevet færdig med 10.C, når de bliver spurgt til, hvad de syntes om at gå i 10. klasse. De tre elever, Sophie Ewald, Marcus Jespersen og Benjamin Nielsen, har siden august haft deres daglige gang på Hotel- og Restaurantskolen, og allerede i løbet af kort tid fik de smag for den praktiske undervisning samt det tætte sociale samvær. Og her spillede forløbets forskellige linjeprojekter i dén grad en afgørende rolle ved både at ryste eleverne endnu tættere sammen og samtidig bidrage med sjov læring om råvarernes oprindelse.

PROFILBILLEDE-10.klasse-EUD-koekkenAnderledes læring giver råvareforståelse

Eleverne startede skoleforløbet med et linjeprojekt med vind i håret og fiskestænger i hænderne på en fælles fisketur efterfulgt af en dag i køkkenet, hvor programmet bl.a. bød på marinering af turens sildefangst.

Et andet linjeprojekt omfattede sensommerens ‘æblerovsprojekt’, hvor eleverne tog på jagt i haverne hos forskellige husejere på Hvidovreegnen, hvorefter æblefangsten i stor stil blev renset, mostet og flasket hjemme i skolens køkken. “Æbleprojektet var i dén grad med til at skabe værdi begge veje. Først og fremmest fik de forskellige haveejere hjælp til at sortere ud i frugttræerne, rydde op i haven og opsamle de nedfaldende æbler, så folk var jo lykkelige, da vi var færdige i deres haver. Dernæst fik eleverne også en fantastisk oplevelse af og læring om dé produkter, de skulle hjem og arbejde med i køkkenet. De har virkelig fået meget ud af projektet, og det var tydelig at mærke både stolthed, råvareforståelse og spejderånd i løbet af hele processen – både da vi var på æblerov i haverne og i køkkenet”,  fortæller underviser, Kasper Trap Lindberg, som har været med til at søsætte de forskellige linjeprojekter for 10. klasseeleverne.

10.-klasse-aeblemost-kulturnat

Elever solgte egen æblemost til Kulturnatten sidste år, som bragte stor begejstring blandt gæsterne. 

Også hovedpersonerne, nemlig eleverne, udtrykte stor begejstring over den anderledes læringsform, hvortil Marcus siger “Det var en helt anderedes men fed måde at lære på”, og Sophie tilføjer “Man socialiserer sig bare på en helt anden måde, når man er uden for skolen, så det er virkelig fedt, at vi kommer ud i forbindelse med de forskellige projekter”.

Lysende fremtid inden for restaurantbranchen

Når man taler med de tre elever, er det tydeligt at mærke, at de fandt sig godt tilrette på Hotel- og Restaurantskolen – så godt, at de alle gerne vil fortsætte på skolen efter sommerferien.

Både Benjamin og Marcus håber på en lysende fremtid inden for kokkebranchen, mens Sophie gerne vil være tjener og måske endda prøve kræfter i udlandet. “10. klasse på Hotel- og Restaurantskolen er en gylden mulighed for snuse til kokkeverden. Du får lov til at bruge din kreative tankegang og evner i praktisk, og det er virkelig med til at gøre undervisningen meget sjovere” fastslår Marcus, der ligesom Sophie gerne vil udlandet for at lære om international gastronomi.

De er alle tre enige om, at de har valgt helt rigtigt og pointerer, at 10. klasse på Hotel- og Restaurantskolen med garanti er det rigtige sted for andre unge, der gerne vil gøre kål på skoletræthed og lære noget uden at blive overvældet af lektier.

Overvejer du også 10. klasse?

Under ‘uddannelser’ kan du læse mere om Hotel- og Restaurantskolens nye 10. klasse, EUD10.