Grab ‘n’ Go – ny kogebog af ernæringsassistentelever

Take away til teenageren

De dygtige ernæringsassistentelever fra 2. skoleperiode kunne en fredag i juni stolte præsentere resultatet: En farverig kogebog til unge mennesker med masser af lækre, sunde og inspirerende opskrifter på enkle retter og tilbehør, lige til at have med på farten eller servere til en afslappet frokost med vennerne.

Bogen er spækket med billeder af retter og elever in action, som fotografelever fra Københavns Tekniske Skole har taget i løbet af projektet.

Sundhed, når det er sjovest

Bogen henvender sig både til køkkenfagligt personale i kantiner, til skoleboder, sportshaller og ikke mindst som kogebog og inspirationskilde i hverdagen hjemme i det private køkken. Så er det bare med at lade den unge i familien komme til og lave sin egen sunde mad til en aktiv hverdag.

Opskrifterne er opdelt i kapitler, alt efter om du er til de lette forfriskninger, tilbehør, søde sager og snacks, frokostretter m.m.:

  • Snacks & Soft Drinks
  • Dips & Spread
  • Lunch to Go
  • Grød to Go

Kogebogen kan bestilles i Hotel- og Restaurantskolens online webshop til 60,-kr.

grabngo_forside Ernæringsassistent_kogebog_2_2015_collage