Slagterelever arbejder med udskæring af kød

Om sitet

En virtuel og visuel guide til kokkefagets grundteknikker

Hotel- og Restaurantskolen skaber med dette site et nyt digitalt pædagogisk univers, hvor vores elever hjælper hinanden via videoer og beskrivelser af opskrifter og teknikker. 

Vores elever har fået ideen til sitet. Og filmene på det kan de tage med i undervisningen, mens de står i køkkenet. På den måde har alle elever en bedre forudsætning for at lykkes med de klassiske retter i undervisningen.

Ny bekendtgørelse - glemt mad

Mange af vores elever har af forskellige årsager ikke tidligere tilberedt klassiske retter og saucer som for eksempel forloren and eller en bechamel. 

Men den nye bekendtgørelse for kokkeuddannelsen dikterer, at de igen skal lære de klassiske retter.

Her kommer sitet til sin ret, da eleverne får en introduktion til retter, de muligvis ikke kender til eller ikke har lavet før.

Inden undervisningen får eleverne besked på, at de kan gå ind og se en video om det, de skal lave, så de kan planlægge deres køkkengang. 

En del af sitet fokuserer derudover på udskæringer af kød med video-guides om fx okse og gris.

Elev til elev

Videoerne bliver lavet i øjenhøjde, så eleverne oplever, at det ikke nødvendigvis bliver perfekt første gang, eller at det skal laves præcis på den måde, underviserne gør. 

Det nye site henvender sig i første omgang til de fremtidige kokke på deres første skoleperiode.

Se alle grundteknikker Se alle udskæringer