Hotel- og Restaurantskolen til DM i Skills i Aalborg

Nu er det igen blevet tid til DM i Skills, og i denne weekend kan man opleve elever fra hele 40 forskellige fag dyste om at blive Danmarks bedste inden for netop deres fag. Hotel- og Restaurantskolen sender i år fem elever afsted, som skal konkurrere indenfor tjener-, kokke-, cater- og ernæringsassistentfaget. Der er åbent for tilskuere alle dage.

DM i Skills i Aalborg den 26.-28. januar

DM i Skills er de årlige danmarksmesterskaber inden for erhvervsuddannelser. DM i Skills præsenteres som del af en stor uddannelsesmesse om erhvervsuddannelserne.

Her kan landets unge opleve, afprøve og lære om deres valgmuligheder på mere end 60 forskellige håndværksfag og møde andre unge, der allerede har erfaring med at skabe sig en karriere.

Forældre er selvfølgelig velkomne – f.eks. til Forældreaften, hvor der både er paneldebat, mulighed for at tale med UU-vejleder og meget mere.

Se Hotel- og Restaurantskolens elever dyste til DM

Her fra Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser har vi også nogle talentfulde, unge mennesker, der rejser hele vejen fra København for at deltage i kampen om titlen som enten Danmarks bedste elev inden for fagene kok, tjener, ernæringsassistent, og cater.

(Se fagene og alle Hotel- og Restaurantskolen erhvervsuddannelser her)

Til DM i Skills kan du følge med på sidelinjen, mens eleverne dyste i alverdens discipliner inden for hvert deres fag.

Se eleverne brillere i, hvor meget forskelligt en tjener f.eks. skal kunne mestre og vide for at give en professionel og uforglemmelig oplevelse for sine gæster.

Vores konkurrence-deltagere i DM i Skills 2017:

  • Kokkeelev Cecilie Naugaard
  • Cater-elev Jannie Klubien
  • Tjenerelever Jeppe Morten Gøtzsche Larsen og Mikkel Borgstrøm
  • Ernæringsassistentelev Mitch Grønnvall

 

Hvor og hvornår?

DM i Skills finder sted i år sted i Gigantium i Aalborg d. 26.-28. januar 2017

Torsdag: 9.00 – 17.00
Fredag: 8.00 – 17.00
Lørdag: 8.00 – 14.00

hurtigt overblik over hovedaktiviteter og fagene på erhvervsuddannelserne, du kan møde

Se hele programmet for Skills-messen 2017

… eller masser af billeder fra tidligere år

Patrick_vinder_Skills2015
Kokkeelev Patrick Bach Andersen fra Hotel- og Restaurantskolen vandt DM i Skills 2015 og ses her ved præmiereoverrækkelsen med daværende undervisningsminister Christine Antorini