Buffet med masser af forskellige retter

Caterelev søges til ISS

En varieret hverdag med forskellige ansvarsområder

Om arbejdspladsen

Vi søger to caterelever til kantinen hos en af vores kunder beliggende i Nordhavnen, København. Som elev hos os bliver du en del af et team bestående af i alt 14 dygtige kolleger, der dagligt servicerer og bespiser ca. 1100 personer til frokost.

Vi leverer hver dag et indbydende udvalg af morgenmad, frokostløsninger, mødeservicering og arrangementer med fokus på friske råvarer, gode kundeoplevelser og godt arbejdsmiljø.

Om jobbet

Som caterelev får du hovedopgaver indenfor det kolde og det varme køkken samt mødeforplejning. Derudover vil du bidrage til at sikre et bredt udvalg af indbydende salater til vores gæster.

Som Caterelev i ISS kan vi tilbyde dig en spændende rolle med en alsidig hverdag, hvor du kommer hele vejen rundt i vores køkken. Samtidig er du med til at sikre den samlede leverance af velsmagende retter, der lever op til vores kundes ønsker og behov.

Stillingen er på37 timer om ugen mandag til fredag kl. 07.00-15.00. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med arrangementer.

Vi forventer, at du er nysgerrig, initiativrig og samarbejdsvillig -

Er du vores nye elev? Vores rette nye kollega kan sige ja til følgende:

  • Du har afsluttet grundforløbet til cater, er mødestabil, initiativrig og samarbejdsvillig
  • Du brænder for at skabe gode og velsmagende madoplevelser for vores kunder
  • Du kan bevare overblikket over dine arbejdsopgaver – selv i en hektisk hverdag
  • Du er smilende og formår at bidrage til den gode stemning i køkkenet – også når der er travlt
  • Du formår at samarbejde både med dine kolleger i køkkenet, men også med husets øvrige personale

vi tilbyder

Du bliver del af et stort gastronomisk netværk:

I kraft af vores størrelse og erfaring kan vi i ISS tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger – samt et attraktivt gastronomisk arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, innovation og sundhed. Samtidig vægter vi vores medarbejdere meget højt og tror på, at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde.

Som arbejdsplads tilbyder vi trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, en nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder. Derudover får du en række personalegoder i form af ISS Fritid med f.eks. attraktive rabatordninger, mulighed for at leje ferieboliger i ind- og udland, kunstforening m.m.

Kontakt og ansøgningsfrist

Send din ansøgning vedlagt CV ved at klikke på 'søg stillingen' nederst på siden. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

For yderligere information om stillingen, kontakt venligst køkkenchef Leif Kaj Moeskær.

Kontaktperson
Leif Kaj Moeskær, køkkenchef 
leif.kaj.moeskaer@dk.issworld.com
Tlf.: 22 60 46 28

Adresse
København

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Søg stillingen

Kontakt vores Lærepladscenter

Vores lærepladskonsulenter hjælper virksomheder med at få en elev i praktik og elever med at søge en praktikplads.

Mikkeline Jensen
Praktikpladskonsulent

Mikkeline Jensen

M: mj@hrs.dk T: 3153 3651

Kira Gall Henriksen
Praktikpladskonsulent

Kira Gall Henriksen

M: kgh@hrs.dk T: 3122 7454

Anne Marie Brinkler
International koordinator

Anne Marie Brinkler

M: amb@hrs.dk T: 2550 3656

Frederik Hvidt
Praktikpladskonsulent

Frederik Hvidt

M: fhv@hrs.dk T: 2091 1070