Kokkeelev til Cantina, italiensk restaurant i indre by.

Kokkeelev til travl italiensk restaurant i indre København. Vi søger en dygtig kokkeelev til vores restaurant Cantina. Har du passion for at arbejde med gode råvarer? Vil du udvikle dig i en travl restaurant med dygtige kollegaer og komme med idéer, der kan ende på menukortet? Hvem er vi? Cantina er en italiensk restaurant inspireret af det simple, velsmagende moderne køkken. Hjemmelavet pizza, pasta, ansjoser, burrata, østers, trøfler og bjerge af grøntsager danser ud af det store åbne køkken hver frokost og aften. Cantina er en del af familien, der også omfatter fiskerestauranten Fishmarket.

Elevens arbejde

På Cantina laver alt fra grunden. Det betyder, at du som elev kommer til at arbejde med diverse teknikker både inden for det salte og det søde køkken. Og du kommer til at arbejde med både koldt og varmt parti. Du komme til at arbejde med "a la Carte" køkkenet, men du bliver osse introduceret for selskabsservering.

Forventninger til eleven

Du arbejder struktureret og trives med frihed under ansvar. Du er typen, der ønsker at lære at lave mad med ekstra kærlighed og fungerer godt i et team. Du forstår at tage ansvar for dig selv og din arbejdsplads. Du er komfortabel i et travlt miljø og forstår at holde hovedet koldt. Vi sætter pris på et godt humør og et ekstra servicegen

Hvad tilbyder I?

Du kommer til at arbejde på Cantina, hvor vi beskæftiger os med et kompromisløst køkken. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor du udvikler din faglighed i samarbejde med dygtige og specialiserede kokke. Kvalitet, smag og æstetik er i fokus hos os. Tonen i køkkenet er god og respektfuld.

Arbejdspladsens adresse

Borgergade 2

Kontaktperson og stilling

Christian Hvid

Hvornår er ansøgningsfristen?

  1. februar 2022

Arbejdspladsens hjemmeside

www.cantinacph.dk

Telefonnummer og mailadresse på kontaktperson

27209030 - hvid@cantinacph.dk