Kokkeelever søges til Kurhotel Skodsborg

OM ARBEJDSPLADSEN

Kurhotel Skodsborg er et internationalt kurhotel. Vi præsenterer os med nordisk livskvalitet, en naturskøn beliggenhed og vi dyrker naturlighed, enkelthed, sundhed, velvære og ro. Vi arbejder bevidst og systematisk for et godt og sundt arbejdsmiljø, som fremmer vores medarbejderes og derved hotellets udvikling. Vi giver en oprigtig personlig service over for vores gæster, og vi tilbyder en holistisk tilgang til det gode og sunde liv.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Vi søger to kokke-elever til opstart hurtigst muligt. Gastronomi har høj prioritet på Kurhotel Skodsborg – vi er dedikerede og ambitiøse, mens vi hjælper hinanden.
Vi er et professionelt team i køkkenet, der gør os umage for at gøre en forskel – altid med gæsten i centrum. Her vil du få bred erfaring med kokke-faget, du vil arbejde i historiske og naturskønne omgivelser, og du vil blive en del af en engageret medarbejderstab.

Forventninger til eleven

Vi forventer, at du er fleksibel – at yde god service over for vores gæster er naturligt for dig. Vi forventer også, at du ser en fordel ved at være tæt på gæsten - du motiveres af altid at sikre en høj kvalitet. Samtidig forventer vi, at du ser muligheder og ikke begrænsninger. Weekend og aften arbejde skal du se som en fordel - der er ordnede forhold mht. til vagtplaner. Til sidst forventer vi, at du er mødestabil og ansvarsbevidst.

VI TILBYDER

Du bliver en del af et ungt team med masser af humor, arbejdsglæde og faglig stolthed. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads hvor udvikling, engagement og trivsel stråler igennem hele Kurhotellet. Vi tilbyder dig en bred uddannelse, hvor du prøver kræfter med alt inden for hotel- og restaurationsbranchen.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Køkkenchef Kristian Lander Olsen
klolsen@skodsborg.dk
Tlf.: 26741286

Addresse

Kurhotel Skodsborg
Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

Ansøgningsfrist:

30-06-2022

Søg stillingen