Kokkeelever til Il San Pietro i Italien

Jobbet

Nu har du muligheden for at tage en del af din praktik på Italiens Almalfikyst. På hotel Il San Pietro arbejder du under Michelinkokken Alois Vanlangenaeker i et top moderne køkken og med områdets bedste råvarer. Alois har løbende danske elever i sit køkken, og søger i denne omgang 3-4 elever til den kommende sæson marts/april - 1. november.

Du vil blive en del af teamet som laver mad til hotellets michelin restaurant Zass, strandrestauranten Carlino, samt snack restauranten Bee Chick


Forventninger til eleven

Det forventes at du har gåpåmod, er villig til at lære nyt og kan tilpasse dig arbejdet i et internationalt køkken. Niveauet i køkkenet er højt, men du vil starte ud med at få simple opgaver, og herefter rokere rundt, som det passer til dit niveau. 
Du kan forvente lange arbejdsdage, men når du har fri, kan du nyde strandene og den fantastiske stemning og natur, som Almalfikysten kan byde på.

der tilbydes

Ud over kost i arbejdstiden og bolig, tilbydes der 300 Euro om måneden i lommepenge. 
Periode: marts/april 2022 - 1. november 2022.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt - senest 1. marts. Vi tager løbende imod ansøgere, og lukker for muligheden når vi har fundet de rigtige elever. OBS. Du skal have afsluttet grundforløbet når du starter hos os i marts/april, men du kan sagtens ansøge mens du er på skole. 

Har du spørgsmål, så kontakt skolens internationale koordinator Anne Brinkler på amb@hrs.dk eller kom forbi praktikcenteret. Hvis du vil ansøge, så send dit engelske CV og et par ord om dig selv til Anne hurtigst muligt.