Receptionistelev søges til Hotel Hesselet

OM ARBEJDSPLADSEN

Hotel Hesselet er beliggende ved bøgeskoven, med udsigt over Storebælt og stranden er rammerne unikke for det perfekte ophold. Her opførte man i 1967 et af Danmarks smukkeste design hoteller med sans for detaljer og kvalitet. Den centrale placering i Nyborg ved Storebæltsbroen gør det let og attraktivt at mødes både i business sammenhæng og privat. Det familieejede hotel byder på afslappet personlig atmosfære og mange af vores gæster kommer igen og igen – de betragter nærmest Hesselet som deres andet hjem. Vi skaber personlige relationer med vores gæster og gør os ekstra umage for altid at være unikke og give den bedste oplevelse.

OM JOBBET

Elevens arbejde

Dine arbejdsopgaver under uddannelsen -Ind- og udtjekning af hotellets gæster. -Reservationer af individuelle gæster samt grupper. -Udarbejdelse af tilbud og bekræftelser til weekendophold. -Telefonpasning -Afstemning af dages salg og regnskab -assistance til vores konferencechef

Forventninger til eleven

Vi forventer, at..... -du er udadvendt, smilende og kan kommunikere med både gæster og kollegaer. -du er engageret og kan modstå en hverdag med mange udfordringer. -du arbejder struktureret og systematisk, med blik for detaljen. -du er stærk til IT, især Office pakken. -du er stærk til engelsk i såvel skrift som tale. -du er indstillet på at være fleksibel og yder en ekstra indsat i travle perioder.

VI TILBYDER

Vi tilbyder en harmonisk arbejdsplads hvor vi passer på hinanden og hvor professionalisme vægtes højt, og hvor der ikke er langt fra snak til handling. Vores reception består af 4 fuldtidsmedarbejdere og 1 konferencechef.

KONTAKT OG ANSØGNINGSFRIST

Hvis du er interesseret, så klik på 'søg stillingen' nederst for at sende din ansøgning. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Kontaktperson

Christina Petersson, Hotelchef
cp@hesselet.dk
Tlf.: 65313029

Addresse

Hotel Hesselet
Hans Tausensgade 28

Ansøgningsfrist:

31-05-2022

Søg stillingen