K for kellner

Fem måneders fordybelse i øllets univers er netop slut for seks glade ølentusiaster, som lige har afsluttet årets første kellnerforløb og dermed kan kalde sig vaskeægte øleksperter.

Hovedparten af de nyudklækkede kellnere bestod endda deres afsluttende eksamen med udmærkelse, så der var ekstra god grund til at være stolt og feste, da diplomerne blev overrakt.

Siden januar har de fået lov til at stikke næsen dybt ned i ølglasset samtidig med, at de har suget alskens ølviden til sig, fortalt af en håndfuld førende eksperter på området – alt sammen ved siden af deres normale, fuldtidsjobs, hvor de nu for alvor kan gøre brug af deres øllærdom og ekspertise.

Kellner

Venstre billede er fra selve eksamensdagen, hvor øllet i dén grad indtog hovedrollen. Højre billede er fra en undervisningsdag med fokus på ølcocktails.

Kellneruddannelsen kort fortalt

Kellneruddannelsen er udviklet af Hotel- og Restaurantskolen i samarbejde med førende eksperter på området. Uddannelsen er den mest omfattende af sin slags herhjemme og består af fem undervisningsmoduler samt et eksamensmodul, som giver mulighed for at passe sit fuldtidsarbejde ved siden af.

På kellneruddannelsen vil du blive undervist af nogle af landets allerskarpeste øleksperter, som sørger for at løfte din ølviden til nye højder, hvilket giver dig en unik profil så vel som evnen til at kunne give dine gæster/kunder en helt særlig øloplevelse.

Uddannelsen kan betragtes som ølverdenens svar på vinens sommelieruddannelse og henvender sig til både professionelle fra restaraurantverdenen, bryggeribranchen, dagligevarebranchen og private.

Næste hold starter januar 2016.

Vil du vide mere?

Læs mere om uddannelsen, dens undervisere og tilmelding her.