Kokke og tjenere er en mangelvare

Mangel på faglærte kokke og tjenere? Interessant nyt fra brancheforeningen Horesta:

“Hoteller og restauranter oplever stigende problemer med at skaffe såvel uddannede kokke og tjenere som elever indenfor de to fag. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som brancheforeningen Horesta har lavet blandt sine medlemmer.

Ikke færre end tre fjerdele oplever i nogen, høj eller meget høj grad generel mangel på arbejdskraft i branchen, og specifikt angiver knap en fjerdedel af de adspurgte, at de indenfor det seneste år forgæves har søgt efter såvel udlærte kokke som tjenere. 14 procent har forgæves forsøgt at ansætte elever indenfor de to fag.

Randers Amtsavis har spurgt en række restauranter i Randers, om de kan bekræfte tendensen.
Og det kan de. Flere og flere restauranter oplever problemer med at rekruttere den nødvendige arbejdskraft til deres køkkener.

Der synes ikke mindst at være bred enighed om, at faglærte tjenere og tjenerelever er en mangelvare.”

Kilde: Kokke og tjenere er en mangelvare

Overvejer du en uddannelse i hotel- og restaurantionsbranchen?

Så kan du se meget mere om netop uddannelsen til kok eller tjener her – også hvis du er over 25 og gerne vil ta’ en erhvervsuddannelse for voksne.

Vi har opstart flere gange i løbet af året, alt efter om du kommer direkte fra folkeskolen, har været ude i verden et par år eller måske er over 25 år gammel.