Green Chef uddannelsen

Green Chef uddannelsen

OBS: Uddannelsen består foruden AMU-kurser af 2 IDV dage (heraf 1 dag til eksamen). Pris pr. dag: 1.500,00 kr. + moms.

På Green Chef uddannelsen arbejder vi overordnet med mad, som sigter i en mere grøn og klimavenlig retning.

Vi lærer om sundhed, vegetartyper, og hvordan vi opnår de sensoriske succeskriterier, som er særlige vigtige i den plantebaserede verden. Vi laver retter med de skønne bælgfrugter og folder årstidens flotte grønsager ud.

Med baggrund i teoretisk viden om bæredygtighed og de klimaudfordringer, der er forbundet med fødevareproduktion, lærer vi at indkøbe og producere mad, som er mindre miljøbelastende.

Vi har også fokus på at identificere, hvor i processen vi kan reducere vores madspild. Du får tip og tricks til at udnytte hele råvaren og bliver klogere på, hvordan dette fokus kan bruges i en kommerciel sammenhæng og med en økonomisk gevinst.

Gå til tilmelding

Mål

Du opnår færdighed i at:- Planlægge og fremstille en bæredygtig produktion, som er relevant for dit daglige virke- Udnytte råvarer optimalt ved klargøring og tilberedning- Beregne passende produktions- og portionsstørrelser- Foretage bæredygtige indkøb af fødevarer- Minimere spild ved madproduktion - Genanvende overskudsproduktion

Målgruppe

Kurset retter sig imod faglærte og personer med tilsvarende kompetencer, der arbejder i relation til produktion af mad og fødevarer, og som ønsker inspiration og færdigheder til at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling. Faglærte kan være gastronomer, ernæringsassistenter, bager, konditor gourmetslagter m.m.

Kursusbevis

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Kom i gang

Tilmeldingsfrist
14-05-2024
Startdato
14-05-2024
Slutdato
05-09-2024
Lokation
Valby
Varighed
11 dage
Pris
DKK 2288,00
Ledige pladser
4

Forløb

Green Chef består af fem AMU-kurser plus to IDV-undervisningsdage:

  • Bæredygtig produktion af mad og fødevarer – 2 dage (49843)
  • Det klimavenlige køkken – 2 dage (49852)
  • Bælgfrugters tilberedning, konsistens og smag (20800)
  • Plantebaseret mad i professionelle køkkener – 3 dage (31567)
  • Forarbejdning af råvaretyper/Grøntsager og Frugt (48825)

Alle AMU-kurser afsluttes løbende med en prøve.

Der er 2 IDV dage, heraf 1 dag til eksamen. Pris pr. dag: 1.500,00 kr. + moms.

Modul 1 – dato og kursus

Forår 2024: 

49843 Bæredygtig produktion af mad og fødevarer den 14.05 – 15.05.2024

Modul 2 – dato og kursus

Forår 2024:

49852 Det klimavenlige køkken den 06.06. – 07.06.2024

Modul 3 – dato og kursus

Forår 2024:

20800 Bælgfrugters tilberedning, konsistens og smag den 18.06-19.06.2024

IDV dag den 20.06.2024

Modul 4 – dato og kursus

Forår 2024:

21567 Plantebaseret mad i professionelle køkkener den 20.08 - 22.08.2024

Modul 5 – dato og kursus

Forår 2024:

48825 Forarbejdning af råvaretyper/Grøntsager og Frugt 03.09 – 04.09.2024

IDV dag - EKSAMEN den 05.09.2024

Nyttig viden om kurser

I Danmark har vi et unikt efteruddannelsessystem med gode muligheder for opkvalificering.

Efteruddannelse styrker både den enkelte medarbejders kompetencer og fremtid samt virksomhedens samlede professionalisme.

Hvem er AMU-kurser for?

AMU står for ‘arbejdsmarkedsuddannelse’, og retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i private og offentlige virksomheder såvel som ledige og selvstændige erhvervsdrivende.

For at deltage i et AMU-kursus skal man have fast bopæl eller være beskæftiget i Danmark.

Kursisternes danskkundskaber skal være så gode, at de kan følge undervisningen på dansk. (Vi anbefaler Trin 3, niveau 4)

Tilmelding

Her fra siden linker vi direkte til tilmeldingen for hvert kursus på www.voksenuddannelse.dk Du logger på med en digital medarbejdersignatur, som kan bestilles på medarbejdersignatur.dk.

Når tilmeldingen er gennemført, modtager du en “kvittering” - gem den.

OBS: Husk tildeling af rettighederne ‘Ret til at administrere VEU kurser’ og ‘Ret til at ansøge om VEU-godtgørelse og befordringstilskud’.

Hotel- og Restaurantskolen forbeholder sig ret til at aflyse et kursus, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning.

Indkaldelse til kursus finder sted senest to uger før kursusstart.

Forløb

Medmindre andet er angivet, er undervisningen på vores dagkurser mellem klokken 08:20 - 15:44.

Aftenkurserne undervises med 6,06 time pr. aften imellem kl. 16.00-22.10.

Kurserne varer typisk to, tre, fem eller ti dage i ét stræk eller som splitkurser med f.eks. én dag om ugen i fem uger.

Kursusbevis

Pr. 2. januar 2020 er der indlagt en prøve den sidste dag, på alle AMU-kurser. Nogle har skriftlige prøver, andre har ikke.

Der kan kun udstedes AMU-bevis til en deltager, der har bestået prøven. Hvis deltageren ikke består prøven, har deltageren ret til en omprøve.

Klager over forhold ved prøver skal indgives skriftligt og være begrundet, senest 10 hverdage efter bedømmelsen er modtaget.

Pris

For beskæftigede er deltagerbetalingen fastsat i Undervisningsministeriets takstkatalog. Beløbet for 2022 ligger på 128-165 kr. pr. dag afhængig af kursustype.

Pris for deltagere med videregående uddannelse

Hvis man har afsluttet en videregående uddannelse, skal man betale fuld pris for kurset.

Tillægspris

På nogle af kurserne kan der være tillægspriser i forbindelse med særlig tilrettelæggelses- og afholdelsesform. Det fremgår under beskrivelsen af det enkelte kursus på www.efteruddannelse.dk.

Pris ved udeblivelse

Ved udeblivelse på første kursusdag eller ved framelding senere end seks hverdage før første kursusdag, må skolen opkræve en afgift.

Under visse omstændigheder kan arbejdsgiveren fritages for at betale afgiften.

Godtgørelse og tilskud

VEU-godtgørelse

Satsen for VEU-godtgørelse svarer til 100 procent af den højeste dagpengesats.

På www.efteruddannelse.dk kan virksomheden søge VEU-godtgørelse til medarbejdernes AMU-kurser.

Det er også muligt at søge befordringstilskud i den samme ansøgningsblanket. Få intro til VEU-godtgørelse på uddannelsesguiden.dk eller på veug.dk, hvis du vil dybere i detaljen.

Kursister, der er berettigede til VEU-godtgørelse:

– Beskæftigede lønmodtagere.
– Selvstændige erhvervsdrivende.

Kursister, der ikke er berettigede til VEU-godtgørelse:

– Personer i skånejob med løntilskud.
– Personer under uddannelse eller i praktik.
– Kontanthjælpsmodtagere/personer under revalidering.
– Personer med en videregående uddannelse.
-Forsikrede ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Tilskud fra kompetencefonde

Virksomheder har fra 1. januar 2009 fået mulighed for at søge tilskud til ansattes selvvalgte kurser og uddannelser i de nye kompetencefonde.

Det er virksomheden eller medarbejderen, der søger om tilskuddet. Der kan søges tilskud, hvis man indbetaler til Hotel- , Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond.

Medarbejderen, der søges for, skal have været ansat i virksomheden i ni måneder.

Ansøgningsskema og nærmere information kan findes på www.kompetencefonde.dk

Hjælpemidler til kurser

Hvis en kursist i AMU har brug for særligt udstyr eller særlige hjælpemidler for at kunne gennemføre AMU-uddannelse på lige vilkår med andre kursister, kan SPS-koordinator og læsevejleder Lars Bjørn Kristensen kontaktes på lbk@hrs.dk  – meget gerne samtidig med tilmeldingen til et givent kursus.

Kost og logi

Du skal selv booke et værelse på det hotel, hvor du vil bo.

Der afregnes tilskud til kost og logi pr. dag på maks. kr. 500,00.

For at søge om tilskud til kost og logi, skal du gå ind på SDBF's hjemmeside www.sdbf.dk og vælge Hotel- og Restaurantskolen. Herefter logge ind med eget NEM-id, og herfra følge vejledningen, for at udfylde den elektroniske blanket.

Der udbetales kun tilskud til kost og logi ved vedhæftning af gyldig dokumentation i form af boner, regninger eller kvitteringer, hvor dato og købssted skal fremgå. Der ydes kun tilskud til kosten i forbindelse med logi.

Uniformer

Når du som kursist har undervisning i køkkener, skal du have en uniform på, som er godkendt til køkkenarbejde.

Du har valget mellem at medbringe din egen uniform eller låne en af skolen.

Læs mere om uniformer.

Mad på skolen

Der er et stort udvalg af spisemuligheder på skolen.  

  • Restauranten, hvor vores egne kokkeelever forbereder menuen, og tjenerelever serverer den for elever og medarbejdere. 
  • Spisehuset, hvor kantinen serverer grøn bistromad til hverdagspriser.  
  • Kaffebaren, hvor du kan købe sandwiches, kaffe, salater og frugt. 
  • Madboderne, her er du heldig at smage mad, andre elever har lavet. Det kan være alt fra tacos, sushi, brød, is og kage. 
  • Bar' Kaf, hvor vores receptionistelever serverer friskkværnet barista-kaffe til SU-venlige priser. 

Læs om vores spisesteder

Røgfri skoletid

Hotel- og Restaurantskolen har røgfri skoletid for alle, der har sin gang på skolen.

Det betyder, at man ikke må ryge i skoletiden mellem kl. 8-16 hverken på eller uden for skolens område samt til sociale sammenkomster som fredagsbar, fest og lignende uden for dette tidsrum. Forbuddet gælder for alle tobaksvarer herunder cigaretter, e-cigaretter og snus.

Spørgsmål?

Kontakt vores kursusafdeling:

Anna Fie Bak Johansson
Kursusadministrator

Anna Fie Bak Johansson

M: fbj@hrs.dk

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til konkrete kurser, fx om tilmelding, afmelding, holdstørrelser, ventelister el. lignende.

Marie Haahr Jensen
Faglig teamleder

Marie Haahr Jensen

M: mhj@hrs.dk T: 26708200

Kontakt mig, hvis du har ønsker til nye kurser og samarbejder, skræddersyede kurser til virksomheder og kommuner eller lignende.

Lene Vietz
Projekt- og kursuskonsulent

Lene Vietz

M: lmv@hrs.dk T: 22464613

Kontakt mig med generelle spørgsmål til kurser og efteruddannelse inden for AMU og IDV samt teambuilding, udlejning og events.

;

Kom i gang

Tilmeldingsfrist
14-05-2024
Startdato
14-05-2024
Slutdato
05-09-2024
Lokation
Valby
Varighed
11 dage
Pris
DKK 2288,00
Ledige pladser
4