47564 – Sæson-gastronomi med optimering

Deltageren kan opfylde gæsternes ønsker om gastronomi til rimelige priser ved brugen af økonomiske danske sæsonvarer. Deltageren kan ligeledes optimere udnyttelsen af råvarerne i planlægnings- og tilberedningsfasen. Deltageren kan desuden anvende overskud og biprodukter fra klargøring i tilberedningen. Deltageren er i stand til at optimere et produkts økonomi gennem portionering, anretning og præsentation.

Målgruppe:
Arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig mod ikke-faglært og faglært personale beskæftiget med madfremstilling i restaurant, kantine og catering.

Mål:
Deltageren kan kombinere økonomiske danske sæsonvarer til velsmagende retter, som opfylder gæstegruppers ønske om gastronomi til rimelig pris. Deltageren kan minimere råvarespild ved kreativ menuplanlægning, som også integrerer anvendelse af overskud og biprodukter. Deltageren kan maksimere udnyttelsen af råvarer i tilberedningen. Deltageren kan optimere økonomien i en ret/menu ved korrekt portionering og æstetisk anretning og præsentation.

Varighed:
2,0 dage

Bedømmelse:
Uddannelsesstedet skal udstede et AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål, der er beskrevet i målformuleringen.

Pris:
Deltagergebyret ligger mellem 130,00-180,00 kr. pr. dag pr. deltager.
Når et kursus er udbudt i Kursuskalenderen vil den korrekte pris være påført.