48781 – Mad til vegetarer og veganere

Du kan planlægge og fremstille mad til vegetarer og veganere ud fra viden om vegetariske kostformer, som følger anbefalingen for normalkost. Du kan tilberede frugt og grøntsager til både varme og kolde retter samt endvidere anrette og præsentere retter, som giver en sensorisk oplevelse.

Målgruppe:
Produktionsmedarbejdere som arbejder med professionel forplejning på offentlige og private køkkener.

Mål:
Du kan ud fra viden om vegetariske kostformer planlægge og fremstille mad til vegetarer og veganere, som lever op til anbefalingen for normalkost.
Du kan tilberede frugt og grøntsager samt bælgfrugter til forskellige former for varme og kolde retter.
Du kan anrette og præsentere vegetariske og veganske retter, så brugerne får en god sensorisk oplevelse.

Varighed:
3 dage

Bedømmelse:
Uddannelsesstedet skal udstede et AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål, der er beskrevet i målformuleringen.

Pris:
Deltagergebyret ligger mellem 130,00-180,00 kr. pr. dag pr. deltager.
Når et kursus er udbudt i Kursuskalenderen vil den korrekte pris være påført.