48818 – Tilberedning af det varme og kolde køkken – trin 2

Du kan planlægge, sammensætte og nytænke klassiske/typiske retter inden for en af følgende kategorier: Varme og lune retter, smørrebrød, kanapéer og sliders eller salater, sandwich, saucer og dressing. Ved kursusstart forudsættes det, at du har kompetencer svarende til 48817 Tilberedning af det varme og kolde køkken – trin 1.

Målgruppe:
Medarbejdere, som arbejder med madfremstilling i restauranter, hotelkøkkener og kantiner samt cateringvirksomheder.

Mål:
Du kan:
– Anvende viden om egen smagssans og de fem grundsmage i planlægning af retter til restaurant, kantine og catering.
– Nytænke klassiske/typiske retter og komponere nye garniturer, så det æstetiske udtryk stemmer overens med et givent koncept.
– Vurdere rettens/menuens kvalitet ud fra bæredygtige principper.
– Anvende sensoriske redskaber til at udvikle og forfine hele måltidsoplevelsen.
– Arbejde efter gældende regler for fødevarehygiejne og egenkontrol i relation til målet.

Kompetencerne opnås inden for én af nedenstående kategorier:
________ Varme og lune retter, herunder anretninger
________ Smørrebrød, kanapéer og sliders
________ Salater, sandwich, saucer og dressinger.

Varighed:
2 dage

Bedømmelse:
Uddannelsesstedet skal udstede et AMU-uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået de mål, der er beskrevet i uddannelsens målformulering.

Pris:
Deltagergebyret ligger mellem 130,00-180,00 kr. pr. dag pr. deltager.
Når et kursus er udbudt i Kursuskalenderen vil den korrekte pris være påført.