Service trainee

Er du klar til en branche med fuld fart på?

Hoteller og restauranter oplever massiv fremgang og efterspørgslen på kvalificerede medarbejdere vokser hele tiden. For at imødekomme manglen på arbejdskraft, udbyder Hotel- og Restaurantskolen nu et 10-dages intensivt kursus, som klæder dig på til et job i hotel- og restaurationsbranchen. På kurset får du en generel introduktion til branchen, viden om service og gæstebetjening samt praktisk undervisning i blandt andet fremstilling af varme drikke, servering og salgsteknik. Kurset udbydes af Hotel-og Restaurantskolen. Udover skolens egne undervisere vil der være inspirations- og erfaringsoplæg fra eksterne partnere som Kokkeriet, NIMB, Sticks’n’Sushi og Bite Me Crew.

Uge 1 (afvikles i uge 47 og 8)

Dag 1: Velkomst og værtsskab 

Herunder branchebeskrivelse, takt og tone, almindelig gæstepsykologi samt personlig hygiejne.

AMU-nr.: 48288 Serviceorienteret betjening af gæsten

Dag 2 + 3: I restauranten 

Almindelig opdækning, selskab, a la carte samt forståelse for et dagsforløb, menukort og ordrebestilling. Kort introduktion til den gastronomiske verden.

AMU-nr.: 43894 Servering og service i restauranten

Dag 4 + 5: Drikkevarer 

Overordnet gennemgang af velkomstdrikke, vin, øl, soft drinks samt kaffe/te samt forståelse for vigtigheden af at servere drikkevarer korrekt.

AMU-nr.: 43696 Fremstilling og servering af kaffe, kakao og te
AMU-nr.: 40990 Præsentation af menuer

Uge 2 (afvikles i uge 48 og 9)

Dag 1-4: Praktisk arbejde 

Der arbejdes med det at være en del af et serviceteam og almindeligt praktisk tjenerarbejde såsom servering af mad og drikkevarer og fremstilling af kaffe/te/kakao.

AMU-nr.: 43696 Fremstilling og servering af kaffe, kakao og te
AMU-nr.: 43894 Servering og service i restauranten
AMU-nr.: 48288 Serviceorienteret betjening af gæsten
AMU-nr.: 40003 Salgsteknik for salgs-og servicemedarbejder

Dag 5: Salg 

Forståelsen af at lytte til gæstens behov. Og derigennem kunne være med til at afslutte gæstens oplevelse på restauranten/hotellet eller cafeen på en positiv måde.

AMU-nr. 40003 Salgsteknik for salgs-og servicemedarbejder

Praktisk information

Start og slutdato

Hold 1: 20. nov. – 1. dec. 2017 (uge 47-48)

Hold 2: 19. feb. – 2. mar. 2018 (uge 8-9)

Sted

Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby

Pris

Deltagerbetaling: Kr. 1080,00
(AMU-målgruppe: ufaglærte samt faglærte til og med erhvervsuddannelsesniveau) Der kan søges VEU-godtgørelse for de dage man aktivt deltager i kurset.
Fuld pris: Kr. 6278,50
(UDEN for AMU-målgruppe: alle med en højere uddannelse) Der kan IKKE søges VEU-godtgørelse på grund af den højere uddannelse.

Tilmelding

Hold 1 (20. nov. – 1. dec. 2017)

Hold 2 (19. feb. – 2. mar. 2018)