Udbudspolitik 2017

Udbudspolitik for Hotel- og Restaurantskolen 2017

Hotel- og Restaurantskolen udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Lovens hovedformål er at:

  • bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling;
  • medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemerne på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt;
  • give voksne muligheder for at forbedre såvel deres almene, faglige og personlige kompetencer og opnå grundlæggende kompetencer inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

Hotel- og Restaurantskolens rolle inden for voksen- og efteruddannelsesområdet i branchen

Det er Hotel- og Restaurantskolens mål at sætte fokus på de kompetencer, der er relevante for at sikre en positiv udvikling inden for skolens primære brancheområder, som omfatter hotel og restaurant, daginstitutions- og storkøkkener og kantiner. Det gælder både mht. faglig kompetence, inspiration, medarbejderkvalifikationer samt udvikling af nye jobområder, som skal matche behovet på arbejdsmarkedet.

Hotel- og Restaurantskolen udbyder udelukkende uddannelser og kurser inden for branchen, hvilket gør den til Danmarks største brancheskole. Det giver skolen en stærk faglig og pædagogisk kompetence-profil, der kan matche branchens behov for voksen- og efteruddannelse.

Hotel- og Restaurantskolen ønsker, i dialog med branchen at efteruddanne og kompetence-udvikle medarbejderne, så medarbejdernes kompetencer kan opfylde de udfordringer og konstante ændringer, der afspejles på arbejdsmarkedet. Den dialog opnås bl.a. via skolens branchenetværk og gennem en lang række virksomhedsbesøg på restauranter, hoteller, institutioner m.m.
Efteruddannelsen og kompetenceudviklingen omfatter både faglærte og ikke-faglærte medarbejdere i branchen.

Indsatsområder i 2017

Med ønsket om at være den førende brancheskole på voksen- og efteruddannelsesområdet, har Hotel- og Restaurantskolen prioriteret indsatsområder med væsentlig relevans for branchen og arbejdsmarkedet.
Det drejer sig om:

– AMU-kurser inden for skolens brancheområder.
– Fokus på stigende krav til institutioner og restauranter om f.eks. sundhed, økologi og bæredygtighed, og bedre kvalitet på plejehjem samt begrebet værtskab.
– Hygiejnekurser – både almene og med egenkontrol og på engelsk samt mulighed for at tage kurset online.
– IKV  Individuel kompetencevurdering
– EUV  Erhvervsuddannelse for voksne
– IGU  Integrationsgrunduddannelse
– At bringe ufaglært til faglært
– Videreformidling af FVU-ansøgere/kursister
– Lederuddannelser for faglærte
– Gastronomisk kompetenceudvikling
– Local farming
– Sommerlieruddannelsen
– Kellner-uddannelsen
– NCMe  Nordic Chocolate Master education
– Styrkelse af kommunikation og servicebegrebet i restauranter, caféer og hoteller
– Styrkelse af sundhed, økologi og bæredygtighed i restauranter, caféer og hoteller
– Tema-events

Individuel kompetencevurdering – “også alt det, du ikke har papir på”

Hotel- og Restaurantskolen tilbyder individuel kompetencevurdering (IKV) for potentielle målgrupper inden for skolens brancheområder. Formålet med IKV i AMU er at give den enkelte deltager mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer. IKV danner grundlag for individuelt tilpasset og planlagt uddannelse inden for AMU-lovens rammer med henblik på at opnå anerkendelse i form af et uddannelsesbevis eller et kompetencebevis.

EUV – erhvervsuddannelse for voksne

Hotel- og Restaurantskolen tilbyder erhvervsuddannelse for voksne. EUV er en mulighed for en faglig uddannelse for voksne med relevant erhvervserfaring. Anerkendelsen af den enkeltes fagkompetencer sker på baggrund af dokumentation, afklaring og vurdering af deltageren, både teoretisk og praktisk.

Flygtninge/indvandrere

IGU
Region Hovedstaden har en stor gruppe af ikke-faglærte voksne flygtninge/indvandrere, som skal integreres på arbejdsmarkedet. Flere indvandrere har reel mulighed og interesse for at arbejde inden for hotel- og restaurantområdet og i storkøkkener. Derfor er det skolens politik at fremme den faglige og sociale arbejdskompetence for voksne indvandrere – i tæt samarbejde med branchevirksomheder, jobcentre og andre uddannelsesinstitutioner. Disse tiltag skal sikre at målgruppen bliver i stand til at påtage sig et arbejde inden for branchen eller påbegynde et IGU forløb eller en erhvervsuddannelse.
Med Hotel- og Restaurantskolens deltagelse i VEU-center Hovedstaden og Bornholm er vi udpeget som pilotprojekt skole for udvikling og markedsføring af AMU-branchepakker, og har kontakt med virksomheder og jobcentre for at udbrede og informere om IGU.

Brobygning for 18 til 29 årige.

Kursusafdelingen varetager brobygningsforløb for 18 til 29 årige. Her bliver eleven introduceret til indgangen ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’. Eleven bliver klædt godt på til at starte på en erhvervsuddannelse inden for netop de områder. Eleven får teoretisk undervisning, men kommer især til at lære nyt gennem praktisk undervisning i køkkener/værksteder/grønne anlæg m.m. Eleven bliver tilbudt Mentor og FVU.

Lederuddannelse for faglærte – et prioriteret indsatsområde

Et væsentligt indsatsområde for Hotel- og Restaurantskolen i 2016 er forsat udvikling af lederkompetence blandt branchens medarbejdere. Både på de erhvervsuddannelser, der udbydes på Hotel- og Restaurantskolen, og på voksen- og efteruddannelsesområdet, ønsker skolen at være primus motor i synliggørelse af ledelse som en væsentlig medarbejderkompetence for en sund og bæredygtig udvikling i vores branche. Hotel- og Restaurantskolen tilbyder lederuddannelsen på AMU-niveau i samarbejde med Next -Uddannelse København. Det er et klart mål for skolen at medvirke til, at branchen i langt højere grad benytter sig af lederudvikling af deres medarbejdere.

Hygiejnekurser

Hotel- og Restaurantskolen udbyder stadig kurser i hygiejne på forskellige niveauer. Kurset Almen fødevarehygiejne er ikke længere obligatorisk, men vi mener stadig at aktiviteten er aktuel, da det forventes, at man som medarbejder har den rette viden om regler og lovgivning. Det er nu virksomhederne der er ansvarlig for sidemandsoplæring.  Hotel- og restaurantskolen udbyder endvidere hygiejnekurser på engelsk og som e- learning.

Samarbejdspolitik

Det er Hotel- og Restaurantskolens politik, at samarbejde skal tage udgangspunkt i to forhold, som skal være opfyldt, for at samarbejdet kan indgås:

  • Samarbejdet skal fremme afholdelse af efteruddannelseskurser for branchen
  • Kvalitetssikringen (både pædagogisk og fagligt) skal dokumenteres fra den samarbejdende institution/virksomhed.
  • Kan disse forhold opfyldes, er der umiddelbart ingen begrænsninger i samarbejdets karakter og såvel lokaler, undervisere og andre ressourcer fra Hotel- og Restaurantskolen kan indgå i samarbejdsaftalen.

Samarbejdsrelationer

VEU-center Storkøbenhavn og Bornholm:
1. januar 2010 blev der på landsplan etableret 13 nye VEU-centre. Hotel- og Restaurantskolen er sammen med 17 andre uddannelsesinstitutioner med i VEU – Center Storkøbenhavn og Bornholm.

VEU-centrene skal gennem koordineret samarbejde medvirke til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksenuddannelse, så de danske arbejdsplader og arbejdsstyrken kan tilbydes et mere fleksibelt og effektivt uddannelsestilbud. Det er hensigten, at flere skal have lyst til og mulighed for at deltage i voksen og efteruddannelse blandt andet gennem styrket motivation for især faglærte og ufaglærte.

VEU-centrene skal bidrage til at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, brugere og virksomheder ved blandt andet at:

  • Bidrage til en mere dækkende og målrettet opsøgende vejledning og rådgivning om det samlede VEU-tilbud, som blandt andet skal ske gennem et effektivt konsulentarbejde.
  • Afdække kompetenceudviklingsbehov systematisk hos virksomheder og medarbejdere – blandt andet gennem en slagkraftig analyseenhed.
  • Koordinere almene og erhvervsrettede uddannelsesindsatser, herunder AMU/FVU, gennem et tættere strategisk samarbejde med de øvrige udbydere af VEU – herunder VUC.
  • Trække på erfaringer fra hele landet gennem VEU-centrenes indbyrdes samarbejde og erfaringspolitik.
  • Skabe synergi i forbindelse med at uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitik knyttes tættere sammen – blandt andet gennem strategiske samarbejder med vækstfora, jobcentre og beskæftigelsesråd.

Øvrige samarbejdsrelationer

For at kunne præge udviklingen inden for voksen- og efteruddannelsesområdet i branchen, vil Hotel- og Restaurantskolen etablere samarbejdsnetværk og partnerskab med branchevirksomheder, brancheorganisationer, institutioner osv., både nationalt og internationalt. Hermed sikres en tæt dialog med arbejdsmarkedet i relation til voksen- og efteruddannelsesområdet.
HRS har indgået partnerskabsaftale med den selvejende fond Københavns Madhus.I samarbejde med chokoladebranchen er udviklet en ny Chokoladeuddannelse – vi kalder den NCMe – Nordic Chocolate Master education. Med vægt på det nordiske og innovative til et internationale marked. Uddannelsen er på engelsk.
Sommelieruddannelsen, der udbydes i niveau 1 og 2 er et samarbejde med Vinakademiet i Danmark og Vinkällan i Stockholm. Vinkällan er endvidere blevet godkendt til at køre WSET. Så pt. Udbyder vi Level 3 og et suppleringskursus med henblik på at blive godkendt til at udbyde Diploma. Hotel- og Restaurantskolen udbyder også Kellneruddannelsen, der er blevet til i samarbejde med bryggeribranchen og vores egen branche. Kellneruddannelsen er på samme niveau som Sommelier.
Som nævnt er Next – uddannelse København vores samarbejdspartner inden for lederudvikling af branchens medarbejdere/mellemledere.

Prispolitik

Hotel- og Restaurantskolen benytter muligheden for fleksibel afholdelse af kurser med et tillæg til normprisen jf. Undervisningsministeriets regler herfor.
Hotel- og Restaurantskolen vil i nogen udstrækning ligeledes benytte muligheden for betaling for uopfyldte hold, og Hotel- og Restaurantskolen har endvidere udarbejdet procedure for opkrævning af betaling ved udeblivelse fra kursusstart.Udlagt undervisning
Hotel- og Restaurantskolen har udlagt undervisning til Campus Bornholm efter gældende regler, idet Campus Bornholm er en del af VEU-center for Hovedstaden og Bornholm.

Udliciteringspolitik
Da Hotel- og Restaurantskolen er i besiddelse af gode, pædagogiske, faglige og studiemæssige kompetencer og faciliteter, er det skolens politik, at afholdelse af kurser så vidt muligt skal foregå på skolen. Skolens beliggenhed giver i øvrigt de bedste transportmuligheder til kursister, hvilket også er væsentligt for valg af placering af kursusaktivitet. Det er Hotel- og Restaurantskolens politik, at udlicitering af kurser kan iværksættes, når:
– skolen ikke selv kan gennemføre kurset,
– kvalitetssikringen til den udliciterede virksomhed kan dokumenteres, udliciteringen ikke forringer eller begrænser efteruddannelsesudviklingen generelt for vores branche.Da Hotel- og Restaurantskolen er i stand til at undervise og afholde al undervisning inden for samtlige fælles kompetencebeskrivelser, skolen er godkendt til, er der ikke udvalgte kompetencebeskrivelser, der er bedre egnet til udlicitering end andre. Derved vil udliciteringen blive vurderet individuelt i relevante situationer.

Aktivitetsudvikling i 2017 – set i forhold til 2016

Hotel – og Restaurantskolen forventer en aktivitetsstigning på kursus- og efteruddannelsesområdet i 2017 set i forhold til 2016. Argumentet herfor er en målrettet markedsføring i aktuelle medier, samarbejdspolitik, forbedring af rammerne for udvikling og gennemførelse af kursusaktiviteter, og ikke mindst tilfredshedsundersøgelser fra kursister der har deltaget på skolens mange kursus-aktiviteter. Tiltag som økologi, værtskab, sundhed og bæredygtighed i den offentlige bespisning samt nye trends inden for restaurantbranchen, er stærkt medvirkende til en forventet øget aktivitet.

Markedsføringspolitik

Hotel- og Restaurantskolen tilstræber en saglig og professionel markedsføring af skolens uddannelsesudbud. Markedsføringen skal medvirke til at forstærke skolens profil som branchens seriøse udbyder af voksen- og efteruddannelsesaktiviteter over for brugere, virksomheder og andre aktører.

Markedsføringen gennemføres bl.a. via:

  • Hotel- og Restaurantskolens hjemmeside, www.hrs.dk
  • Hotel- og Restaurantskolen på Facebook
  • Efteruddannelse.dk
  • Uddannelsesguiden – ug.dk
  • VEU-listen (samlet liste over kurser fra alle uddannelsesinstitutioner i VEU-center Storkøbenhavn og Bornholm)
  • Brochurer
  • Annoncering i dagblade, fagblade eller andre medier
  • Konsulenter/vejledere
  • Events, messer, uddannelsesdage
  • Gennem samarbejdspartnere, f.eks. jobcentre
  • Pressemeddelelser
  • Elektroniske nyhedsbreve
  • Biograf og Busreklamer

Endvidere bliver AMU-kurser og efteruddannelsesmuligheder formidlet via artikler og testimonials i udvalgte fagblade, som beskriver de samarbejdsrelationer, vi har på efteruddannelsesområdet til inspiration for andre.