Ny uniform skal skabe identitet for ernæringsassistenter

Modsat andre faggrupper som kokke, sygeplejersker og gartnere har ernæringsassistenterne ikke deres egen uniform. Og det synes faggruppen – både elever og branchen – selv er et problem, fortalte de i en intervieweanalyse, da vi i foråret kørte kampagne for ernæringsassistentuddannelsen.

Manglen på en uniform gør det nemlig vanskeligere at opnå stærkere identitet og stolthed. Derfor bad vi studerende på 5. semester af Sustainable Fashion Tech på KEA om hjælp. Og 11 grupper har siden arbejdet med at give deres bud på en identitetsskabende og bæredygtig uniform.

En uniform skal ikke bare være flot eller behagelig – det er arbejdstøj, som også skal opfylde praktiske behov og eventuelle lovmæssige krav. Gruppe 3 gjorde det og mere til. De har designet en bæredygtig uniform, hvor materialet er genanvendt, og som tilmed produceres on demand for at undgå spild.

Fordi der ofte er varmt i et køkken, er stoffet tyndt, og der er mesh-net ved ærmegabet og på ryggen for at skabe ventilation. Uniformen kan også justeres både i størrelse og i fit. Udover uniformen har Gruppe 3 også designet en kalot-lignende hovedbeklædning med indbygget hårnet.

Også Gruppe 5 lagde vægt på bæredygtighed på flere forskellige niveauer. Deres uniform er syet af kasserede duge fra De Forenede Dampvaskerier. Derudover har uniformen en multifunktionalitet i form af justerbarhed og aftagelige elementer – som dels dækker forskellige behov, men som også betyder, at nedslidte eller ødelagte dele kan udskiftes, fremfor at man skal anskaffe sig en helt ny uniform.

Ernæringsassistenter får job mange forskellige steder blandt andet i daginstitutioner, og de ser sig selv – og mad – som bidragende til sundhed og omsorg. Gruppe 5 havde derfor også ønsket at skabe et rent og enkelt udtryk, der signalerer omsorg og tillid. Derfor har de arbejdet med et organisk og ’blødt’ formsprog samt en rolig farvepalet.

Imponerende bud på uniformer

Vi har som skole været imponeret, hvor hurtig og effektiv en proces samarbejdet med KEA var:

– Fra vi gav vores første oplæg, og til vi så de færdige tanker og opsyede uniformer, gik der forbløffende kort tid, siger udviklingskonsulent Ronny Isvik og uddyber:

– Forklaringen er måske, at de studerende allerede stod stærkt i deres faglighed samt deres kendskab til tekstiler og konstruktion, og at de kunne stille skarpe og relevante, men også ’skæve’ og afdækkende spørgsmål. Mine bange anelser i forhold til om resultatet blev for ’artsy’ og kunsthøjskole-agtigt blev gjort komplet til skamme.

De studerende på Sustainable Fashion Tech havde taget sig tid til at tale med og ikke mindst lytte til ernærringsassistenterne:

– De følte sig både set og hørt. Vi var imponerede over den respekt for emnet, der skinnede igennem alle forslag, men blev naturligvis draget mest af de forslag, der lignede og lugtede lidt at afprøvet og testet praksis – for eksempel at der ikke var en overpræsentation af tekniske detaljer, siger Ronny Isvik.

– Vi vil elske, hvis ernæringsassistenternes uniform kunne inspirere deres madfaglige kollegaer til en bæredygtig forandring med fokus på større slidstyrke, mindre kemisk vask og stivning samt mere naturfarver, upcycling eller genanvendte fibre. Vores branche træner jo også i at mindske madspild og finde de klogeste anvendelser for råvarer og dyrke den smukkeste smag.

Skolen vil nu tage de studerendes flotte studier med videre i dialogen med branchen om en eventuel udvikling af en identitetsskabende uniform for faggruppen.