2 kokkeelever søges til Sølyst – Den Kongelige Skydebane

2 kokkeelever søges til  Sølyst – Den Kongelige Skydebane

 

Sølyst – Den Kongelige Skydebane
Sølyst er et unikt landsted beliggende i Klampenborg, nord for København, og udmærker sig ved at være de nok smukkeste og mest historiske rammer for selskaber og møder i Danmark. De højloftede klassiske stuer i palæet, den kongelige skydebane og den charmerende park udgør de smukke rammer for bryllupper, fester, møder og events.

Sølyst er et selskabshus, og der er ingen restaurant med a la carte. Højsæsonen er fra april til oktober med lavere belægning de øvrige måneder. Der skal forventes skiftende arbejdstider og weekendarbejde.

 

2 kokkeelever søges

Sølysts dedikerede køkkenteam skaber skræddersyet menuer baseret på sæsonens råvarer og på gæsternes ønsker. På Sølyst er gastronomi i højsædet, og vi gør en dyd ud af, at netop menuen bliver en særlig oplevelse. Vi mestrer både det klassiske og det moderne køkken, hvor den gode smag er i centrum. Køkkenteamet ledes af køkkenchef Sylvester Andersen, der både har erfaring fra Michelin restauranter fra ind- og udland.

Vi søger 2 kokkelever, der har mod på at være en del af et ungt og ambitiøst team. Vi forventer også, at du er ambitiøs, stabil og sætter faglighed i højsædet. Når selskaberne kører, er der højt tempo. Det kan være alt lige fra de mindre selskaber til store selskaber på op til 200 gæster. Aften og weekendarbejde vil forekomme, da mange selskaber er i weekenderne.

 

Ansøgning

Lyder det som noget for dig, så send en kort motivation og ansøgning til køkkenchef Sylvester Andersen på kokken@soelyst.dk. Hvis du vil høre mere om elevstillingen, så er du mere end velkommen til at ringe til Sylvester på tlf. 2891 2807.

 

Læs mere om Sølyst på www.soelyst.dk.