Albatros Arctic Circle søger lige nu en tjener og en overtjener til Restaurant Roklubben i Kangerlussuaq i Grønland.

Er du tjener? Og har du lyst til eventyr i det fantastiske og storslåede Grønland?

Albatros Arctic Circle søger lige nu en tjener og en overtjener til Restaurant Roklubben i Kangerlussuaq.

Restaurant Roklubben er en fine dining-restaurant, hvor der serveres noget af det bedste, det grønlandske køkken kan præstere.

Restauranten ligger idyllisk placeret lidt uden for byen ved bredden af Ferguson-søen. Her er man omkranset af storslåede fjelde og har rensdyr og moskusokser gående på helt tæt hold.

Roklubben er kendt for sin hyggelige og afslappede atmosfære, men samtidigt også for sit professionelle og ambitiøse niveau i både køkken og servering.

Restauranten har plads til 80 gæster, og du kommer til at betjene en blandet skare af gæster fra hele verden – alt lige fra japanske turister til lokale fangere.

Vi forventer, at:
– Du har erfaring som tjener
– Du trives med travlhed og er velorganiseret
– Du har kendskab til vin samt sammensætning af mad og vin
– Du er ansvarsbevidst, fleksibel og mødestabil
– Du er kvalitetsbevidst og har fokus på at yde den bedste service
– Du kan lide at lære fra dig
– Du har kørekort

Som overtjener vil du desuden få ansvar for afrapportering, optælling og vagtplaner.

Vi tilbyder:
– En oplevelse udover det sædvanlige i et helt fantastisk land
– En selvstændig stilling med plads til personlig udvikling
– En afvekslende hverdag med plads til frihed
– Medbestemmelse på din arbejdsdag
– Løn efter kvalifikationer
– Højt til loftet og godt humør
– Mulighed for at komme med på vores mange ture. Alt lige fra hundeslæde til overnatning på indlandsisen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sine Ejsing på sine@aac.gl eller ringe på telefon +299 22 82 11. Ansøgning og CV sendes til sine@aac.gl

Se mere om Albatros Arctic Circle her: https://aac.gl/da