BLIV KOK I ALPERNE TIL VINTER!

Kunne du tænke dig at blive en del af Skandinaviens største skirejsebureau, der blandt andet består af de kendte brands Danski, Nortlander og Slopetrotter? Så læs videre. Skinetworks søger nu Danmarks bedste kokke til vores egne konceptbaserede hoteller i Frankrig og Østrig til sæsonen 2019/2020.

 

JOBBET OG UDFORDRINGEN

Jobbet som kok hos Skinetworks er til dig, der gerne vil prøve noget nyt hvor du bruger din uddannelse og kombinerer din passion for servicefaget med skiløb i verdensklasse på en sæson i Alperne.

Vi søger passionerede kokke, der brænder for at skabe en unik gæsteoplevelse.

 

KONCEPTHOTELLERNE 

På vores egne hoteller serveres der hver dag en stor morgenbuffet samt en 3-retters menu om aftenen. Yderligere skal der forberedes forskellige snacks, som gæsterne kan købe i hotellets bar i løbet af dagen.

 

LIVET I ALPERNE

Dine kollegaer gennem sæsonen er også dem du bor med, er sammen med efter arbejde og står på ski med i din fritid. Det stiller særlige krav til dig som kollega og faglært, hvor det er vigtigt at du fremstår som rollemodel og forgangsbillede.

I dit arbejde som kok, har du, sammen dine kollegaer på hotellet, ansvaret for at vores gæster får en fantastisk restaurant- og madoplevelse. Vi lover dig til gengæld en oplevelse for livet med professionelle udfordringer, socialt samvær og fantastisk skiløb.

 

DIN PROFIL 

  • Du har lyst til at arbejde under et stramt styret koncept, hvor menuen er fastlagt
  • Du har overblik og kan arbejde selvstændigt – altid med fokus på kvalitet og effektivitet.
  • Du tager ansvar for egne såvel som andres arbejdsopgaver.
  • Du er en teamplayer, og du har lyst til at være en del af et team, der i fællesskab giver gæsterne en unik oplevelse i restauranten på hotellet.
  • Du er vant til at arbejde med nye kollegaer, der skal oplæres og instrueres i, hvordan opgaver løses hensigtsmæssigt og effektivt.
  • Du arbejder altid for at give gæsten en unik oplevelse, og du har altid gæsten i fokus.
  • Du går forrest og viser dine kollegaer på hotellet den gode, professionelle stil.

DINE ANSVARSOMRÅDER

  • At ære synlig for gæsterne i restauranten hver aften.
  • At samarbejde med din køkkenchef om at tage ansvar for køkkenassistenter – herunder strukturere og effektivisere arbejdet samt sikre at de bliver oplært godt.
  • At lave personalemad, hvor der lægges vægt på at det er sundt, nærende og varieret.
  • At sikre, at der arbejdes hygiejnisk forsvarligt af alle der håndterer madvarer på hotellet.
  • At sørge for, at der udføres og dokumenteres egenkontrol.
  • Daglig rengøring samt ugentlig hovedrengøring af køkkenet.
  • At skabe et positivt, servicemindet og omstillingsparat arbejdsmiljø restaurant og køkken imellem.

SKINETWORKS TILBYDER

Vi tilbyder dig et spændende og varieret arbejde med gode forhold, hvor du i samarbejde med din hotelmanager, køkkenchef og resten af teamet på hotellet får ansvaret for at gøre de forventningsfulde gæster glade. Derudover venter uforglemmelige oplevelser, nye venskaber, fællesskab med dit team, udfordringer og Europas bedste skiløb på dig – alt i alt sætter vi rammerne for, at du kan få en fantastisk skisæson med en god balance mellem hårdt arbejde og fantastiske oplevelser.

YDERLIGERE INFORMATION OG ANSØGNING   

Sæsonen starter typisk i december 2019 og slutter ultimo april 2020. Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send os en ansøgning hurtigst muligt!  Følg nedenstående link, og du vil komme direkte ind på ansøgningssiden, hvor du skal udfylde få informationer og vedhæfte CV og ansøgning.

 

Klik HER og ansøg nu

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

Casper Schultz på +45 81 40 88 38 eller casper.schultz@skinetworks.com