COFOCO SØGER KOKKEELEVER

Cofoco søger flere kokkeelever                                          

I Cofoco har vi rygende travlt med gæster fra både ind- og udland, og det kræver en masse – ikke mindst rigtig gode kokkeelever på vores restauranter!

Cofoco har siden 2000 serveret stor gastronomi til små penge under mottoet ”folkelig gastronomi”. Cofoco’s 13 restauranter dækker over det franske, italienske, sydamerikanske og nordiske køkken – fra det klassiske til det moderne.

Du skal sørge for at have øjne, ører og smagsløgene åbne, for vi kræver, du er myreflittig, en god kollega, og at du er positivt indstillet – også i en hverdag, hvor der skal leveres hver gang, og hvor der tit er rigtig meget at se til.

Til gengæld lægger vi stor vægt på at have et godt arbejdsmiljø og sætter en ære i, at det er sjovt at gå på arbejde.

Cofoco er også en arbejdsplads med høj faglighed og højt til loftet. Der er grobund for venskaber, sjove oplevelser og personlig udvikling. Måske ønsker du at fortsætte din karriere i Cofoco som kok, souschef eller køkkenchef, når du er færdiguddannet.

Er du interesseret i at være en del af Cofoco? Så send din ansøgning til os. Skriv lidt om dig selv og dine erfaringer til cf@cofoco.dk– husk ”Kokkeelev Cofoco” i emnefeltet.

Vi skal bruge flere kokkeelever her og nu, men også i takt med, at vores nuværende kokkeelever bliver færdiguddannede. Vi vil derfor indkalde relevante kandidater til samtale løbende.

Læs mere om Cofoco på www.cofoco.dk