Deltids-Foodie til Coop Food Truck

Deltids-Foodie til Coop Food Truck (med udkørsel/base i Glostrup)

Kan frikadeller, mennesker og bolognese få dit bedste tandpastasmil frem? Så er du måske vores nye ”deltids-Foodie”.

Coop Food Truck: Hos Coop Food Truck laver vi almindelig dejlig mad til ualmindelige dejlige mennesker. Vores bemandede Food Trucks tilbyder kunderne et godt måltid lige til at spise. Der er skruet op for både kvalitet og kærlighed, da det er vores huskok, Claus Holm, der står bag de smag-fulde retter. Vores mad-mission er at give mere kvalitet og smag til vores kunder.

Hvad laver en Foodie? I fællesskab med andre tandpasta-smilende Foodies er du med til at sikre den daglige drift og bemanding i en af vores Food Trucks, der kører ud fra Glostrup. Smil er vores absolutte livret, så det serverer vi til alle – ganske gratis.

Vi kan tilbyde dig en ugentlig arbejdstid mellem 7-20 timer, hvilket er (hvis vi selv skal sige det) helt tilpas, hvis du godt kan lide at arbejde, men også godt vil have tid til andre vigtige ting i din dagligdag.

Daglige arbejdsopgaver indbefatter:
• Madlavning i form af tilberedning af tilbehør og pynt
• Rengøring i og omkring Trucken
• Pakke Trucken klar
• Sikre gæsterne den bedst mulige oplevelse
• Arbejde med smagsprøver og i diverse platforme

Hvad er du for en fisk? Du er sikkert ikke en fisk, men nok nærmere lidt af en charmebøf; sådan én dine kollegaer glæder sig til at arbejde sammen med og som kan gøre kunderne bløde som smør.

Rette profil:
• Vi forventer ikke, at du er en servicerobot med 25 års erfaring fra catering eller restaurationsbranchen.
• Det vigtigste er, at du ikke er bleg for at gøre kål på de daglige opgaver og er motiveret for at få retterne til at gå som varmt brød.
• Som Foodie er det desuden påkrævet, at du er indehaver af et hygiejnebevis (hvis du ikke er, så hjælper vi med det).
• Du har kørekort (minimum type B til personbil).
• Du har mod på skæve arbejdstider (13.00-20.00) og kan arbejde i løbet af hverdagene (man-fre)
• Holder orden i eget køkken og sørger for daglig rengøring i Trucken

Sulten efter mere?

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om jobbet som Foodie, kan du kontakte Salgschef Rebecca Frandsen på tlf. 28 57 31 86 eller på. Du kan også læse mere om konceptet på www.coopfoodtruck.dk.

Frist og ansøgning

Send din ansøgning til Rebecca.sondrup.frandsen@coop.dk inden den 17/02-2020 Alle ansøgninger behandles løbende – eller måske rettere siddende, mens vi spiser, så send gerne din ansøgning afsted allerede i dag.

 

Coop er Danmarks førende udbyder af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, fakta
og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 38.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi
en samlet omsætning på ca. 50 milliarder kr. i vores ca. 1100 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for
både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,7 million medlemmer