DYGTIG KOK TIL VORES KUNDE ENIGMA KANTINA PÅ ØSTERBRO

DYGTIG KOK TIL VORES KUNDE ENIGMA KANTINA PÅ ØSTERBRO

Er du en fagligt dygtig kok med sans for kvalitet og passion for mad og råvarer, er det måske lige dig vi søger til et selvstændigt job, hvor du vil være med til at skabe gode smagsoplevelser for Enigma Kantinas gæster.

Vi tilbyder en fast arbejdstid på 37 timer om ugen, som primært vil ligge i dagtimerne mellem kl. 10 og 18 på alle ugens 7 dage samt en ugentlig aftenvagt.

Vores kunde Enigma Kantina ligger på Torvet i Enigma Museum – Museum for post, tele & kommunikation. Her kommer gæster for at nyde en frokost, brunch eller kaffe. Samtidig kan man sende og afhente sin pakkepost eller deltage i et Enigma live arrangement med debatter, oplæsninger, koncerter eller folkekøkken.

Vi forventer at:

  • Du har erfaring med at lave mad med stor velsmag uden at gå på kompromis med sundheden
  • Du har kendskab til og passion for at arbejde med råvarer i sæson
  • Du er en dygtig, kreativ og engageret håndværker med en stor portion faglig stolthed
  • Du er kompromisløs, når det gælder den gode kvalitet
  • Du er selvstændig og møder udfordringer med en positiv indstilling
  • Du er pligtopfyldende, serviceminded, fleksibel og løsningsorienteret

Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt, samarbejde med dygtige kollegaer i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsmiljø med entusiasme og madglæde. Vi værdsætter et godt samarbejde og passer på vores kunder og hinanden. Løn efter kvalifikationer og overenskomstmæssige satser.

Meyers Venues er en del af Løgismose Meyers. Vi arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. I Løgismose Meyers er vi mere end 1.100 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og fagligdag, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Udviklings- og projektleder Michael Straarup på 4191 9883

Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt