ernæringsassistentelev til lunden

Lunden søger en ernæringsassistentelev

Da vores nuværende ernæringsassistentelev snart skal på sidste skoleophold, søger vi til Cafe Lundens professionelle køkken en ny elev, som har bestået grundforløbet og som kan starte snarest muligt

Lunden er et botilbud efter Servicelovens § 107 og 108 til 36 beboere hvoraf mange har en dobbeltdiagnoseproblematik med en psykiatrisk lidelse og et kompliceret forbrug af rusmidler. Beboerne bor i egne lejligheder, og hovedparten (ca. 85%) modtager deres daglige kost og anden forplejning via caféen, som holder åbent frem til kl. 19.00 alle ugens dage.

I køkkenet har vi et godt arbejdsmiljø, hvor sikkerheden er højt prioriteret, og som en del at den daglige uniform, bærer vi overfaldsalarm. Derfor foretrækker vi en elev der er mental robust, der kan tackle interaktionen med borgerne på en konstruktiv måde.

Lunden arbejder med afsæt i en recovery orienteret tilgang, hvor fokus er på udvikling og positiv forandring for beboerne med afsæt i deres ønsker og mål. Vi arbejder målrettet med at slippe potentialet løs, både vort eget og beboernes.

Således tilbyder cafèen også beskyttet beskæftigelse til Lundens beboere, hvorfor du skal have lyst til at involvere dig aktivt i vore forandrings- og udviklingsprojekter sammen med beboerne.

Vi har et stort fælleshus/kulturhus, der danner rammen om aktivitets- og samværstilbud samt en café- /kantinefunktion for Lundens beboere/brugere og medarbejdere, i alt mere end 80 personer. Vores køkken arbejder målrettet ift. at, fremstille lækker, sund og økologisk kantinemad, herunder varme og lune retter (inkl. vegetariske retter), salatbar, hjemmebag m.m., til ca. 75 personer på hverdage og 40 personer i weekenderne.

Vi er 4 medarbejdere i køkkenet, en blanding af kokke og ernæringsassistenter med en bred erfaring.  Du kommer til at arbejde allround i køkkenet både med buffet, grønt, varm mad, lune retter og rengøring. Du vil derfor blive et vigtigt medlem af et velfungerende team i en travl og udfordrende hverdag, hvor høj faglighed og service er i top. Vores højeste mål er at give beboerne en god og anderledes oplevelse.

Din arbejdstid vil være fra mandag – fredag, kl. 07:00 – 14:30 (Fredag dog kl. 14:00)

Læs mere om Lunden på: www.lunden-botilbud.dk

Henvendelse om stillingen til daglig leder Inger Damgaard på mail: inger.damgaard@regionh.dk eller tlf.: 2496 8676.

Lunden er en driftsenhed under Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.