Ernæringsassistentelever til Københavns Kommune

11 Ernæringsassistentelever til Københavns Kommune

 

 

Bliv klog på mad i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads.   

 

Er du nysgerrig på kostens betydning for forskellige målgrupper? Har du lyst til at arbejde med økologi og bæredygtighed? Har du lyst til at planlægge og lave mad og måltider til børn eller beboere i socialpsykiatrien? Så er du måske en af vores nye ernæringsassistentelever!

 

Hvis du godt kan lide at arbejde med mad og sundhed, samtidig med at du gør en forskel for din målgruppe, så er ernæringsassistent-uddannelsen noget for dig. Her får du kombineret faglig viden om ernæring og fødevarer med praktisk kunnen i et produktionskøkken.

Vi søger 11 elever til ansættelse fra august 2021. Vi søger elever, som er engagerede i uddannelsen og interesserede i at yde en god service.

 

Uddannelsen varer 2½ år og veksler mellem praktik og skoleophold. Mødetiden i praktik planlægger vi i fællesskab i tidsrummet kl. 06.30-19.00. Der kan forekomme weekend- og helligdagsvagter.

 

Vi søger elever til følgende køkkener 

  • Kennedygården
  • Brønshøj-Vanløse Klynge A (2 elever)
  • Børnebyen ved Vandværket
  • Burlunden
  • Amager Fælled Skole
  • Skolen ved Sydhavnen
  • Nørre Fælled Skole
  • EAT Skolemad (2 elever)
  • Botilbuddet Hornemanns Vænge

Læs mere om Københavns Kommune på hjemmesiden www.kk.dk.

 

Som ernæringsassistentelev lærer du om 

  • Produktionsmetoder, sansning, tilsmagning og tilberedning af velsmagende mad
  • Råvarernes sammensætning og økologi
  • Menuplanlægning, herunder valg af råvarer i forhold til sæson og pris
  • Næringsberegning og fysiologi for at sikre den rette ernæring til målgruppen
  • Fremstilling af vegetarmad og diæter
  • Hygiejne og mikrobiologi i forhold til fødevarebårne sygdomme

Vi tilbyder  

  • En alsidig uddannelse i samspil med mennesker, hvor god mad er det centrale, og hvor der er fokus på din læring
  • Et struktureret uddannelsesforløb i samarbejde med den uddannelsesansvarlige
  • Et køkken i udvikling og med medarbejderinddragelse
  • En personlig uddannelsesplan, der løbende følges op af en praktikvejleder
  • Et hold kolleger, som synes humor er en god del af hverdagen
  • Ansættelse med løn under hele uddannelsen

 

Vi forventer, at du 

  • Består det adgangsgivende grundforløb for ernæringsassistenter inden start på hovedforløb
  • Udviser interesse for faget både praktisk og teoretisk
  • Sætter faglighed og kvalitet i højt
  • Har en god ordenssans
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Har lyst til at arbejde i teams

Løn- og ansættelsesvilkår  

Er i henhold til gældende overenskomst. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og startlønnen er ca. 10.800 kr. om måneden. Lønnen stiger i løbet af uddannelsen til ca. 12.000 kr. om måneden. Det er muligt at søge om voksenelevløn hvis du er over 25 år og har relevant erhvervserfaring. Vi indhenter straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.

 

Nysgerrig?  

Så ring til HR-konsulent Anne Skyth Jensen på 2046 8338 eller Nana Heftye på 2268 5230. Du kan læse mere om at være elev i Københavns Kommune på www.uddannelse.kk.dk.

 

Søg stillingen via nedenstående link senest d. 4 april.

11 ernæringsassistentelever til Københavns Kommune (kk.dk)

 

Skriv lidt om hvem du er, og hvorfor du ønsker elevplads som ernæringsassistent i Københavns Kommune.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade eksamensbevis fra dit grundforløb. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, kan du uploade din uddannelsesplan.

Vi forventer at holde virtuelle ansættelsessamtaler d. 9 april.