First Camp Danmark søger receptionistelever

Vil du med på en rejse i rivende udvikling og du vil være med til at byde gæsterne velkommen på en af vores danske campingpladser og dermed give vores gæster en super start på deres ophold hos os? Så hører vi gerne fra dig.

First Camp er er Skandinaviens førende campingkæde og har 5 dejlige campingpladser på Fyn og i Jylland, der kommer flere til. Ud over det så har vi  39 campingpladser fordelt over hele Sverige.

Vi er på udkig efter nye receptionistelever, som vil være en del af vores Danske team. Du vil få base på enten First Camp Bogense City Camping eller på First Camp Hasmark Strand camping. Det vil være på disse destinationer du lærer de grundlæggende ting som vores bookingsystem, lære om gæste service, salg, svare telefonopkald fra vores gæster og får viden om vores camping kæde. I sommersæsonen når det hele kører stærkt skal du forvente at blive flyttet til andre destinationer i kortere eller længere perioder. Hvis vi sender dig til anden destination, stiller vi selvfølgelig overnatningsmulighed til rådighed for dig. Det vil som oftest være i form af en campingvogn. Andre mulige destinationer er First Camp Bøsøre Strand Camping, First Camp Skovlund Strand Camping, First Camp Lakolk Strand Camping og andre på sigt.

Vi sætter pris på, at du:

  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider, da de kan variere – Specielt i sommerhalvåret, hvor vi har mange feriegæster. Du skal påregne en del weekend arbejde og ingen ferie i højsæsonerne.
  • Kan arbejde selvstændigt og selv tage beslutninger – Arbejder hen mod at du kan arbejde selvstændigt, så du kan klare dig, når vi sender dig ud.
  • Trives i et skiftende arbejdstempo – Det er aldrig helt til at sige, hvor meget der sker i løbet ad dagen, så arbejdstempoet varierer meget.
  • Er imødekommende – og gør dit bedste for at gæsterne får et rigtig godt ophold.
  • Har sprogøre – Vi har mange gæster fra det meste af Europa, så det er et krav du kan engelsk og tysk.

Dine arbejdsopgaver vil være meget forskelligrettede lige fra daglige rutineopgaver, kontakt til gæsterne, håndtering at børn som bliver væk eller har brug for et plaster. Du vil varetage aktivitetsprogram og afvikle aktiviteter.

De daglige opgaver er mange – Lige fra de mere praktiske rutineopgaver til kontakt med gæster, svare telefonopkald, SoMe, skrive tekster til hjemmesiden/ nyhedsbreve, planlægning af events og aktiviteter. Lave billeder til Instagram/FB og meget mere – ja, det er egentligt kun dig selv, der sætter begrænsningerne for, hvad dagens opgaver skal bestå af, for vi er meget åbne over for nye gode ideer.

Så lyder det som en arbejdsplads for dig, så lad os endelig høre, hvad du kan byde ind med.

Ansøgning bedes rettes til

Destinationschef Kim Petersen, kim@bogensecamping.dk, tlf.: 22605355 og/eller

Destinationschef Dorthe Ejlskov, dorthe.christensen@firstcamp.dk, tlf.: 31737080

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlig hilsen

Kim og Dorthe

First Camp Danmark