Hallernes Smørrebrød søger Smørrebrød/Cater-elev

Hallernes Smørrebrød søger en Elev, som har lyst til at blive en del af et succesfuldt og hurtigvoksende koncept

Opgaven er at gå aktivt ind i vores team og i fællesskab fremstille vores mange populære stykker i samme høje kvalitet og design hver dag.

Vi har rigtig travlt og kører primært med fast sortiment, så effektivitet, struktur, overblik og kundefokus vægter mere end kreativ udvikling. Det er helt afgørende, at alle arbejder sammen om at skabe en fantastisk kundeoplevelse, så du er en teamplayer, der helt naturligt giver en hånd med både opbakning, opvask, afrydning osv. og er servicemindet overfor vores gæster omkring det åbne køkken.

Vi tilbyder et levende arbejdsmiljø, hvor vi trives med at have travlt og har det sjovt sammen. Vi har åbent alle ugens dage året rundt, hvorfor der vil være weekendarbejde ca. 2 gange om måneden. Peak time er frokost og typisk vil din arbejdsdag slutte kl. 16, men der kan sjældent forkomme aftenarbejde til ca. kl. 19.

Hos Hallernes Smørrebrød er vi stolte over vores mad og vores håndværk. Vi bruger de bedste råvarer og skaber smukke, ærlige og velsmagende versioner af klassisk dansk smørrebrød. Vi åbnede vores første stade i Torvehallerne i 2012 og har nu afdelinger i Lyngby Storcenter, Tivoli Food Hall og Magasin, Kgs. Nytorv.

Vi kalder løbende til samtale, så vent ikke med at søge. Send en kort ansøgning og et cv der beskriver dine relevante erfaringer og ansættelser til: job@hallernes.dk
Startdato efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Stadechef Lea Schultz på 6022 9049 eller driftschef Ruben Bellman på: 2241 6116.