Københavns kommune søger ernæringsassistentelever

Vores hovedstad – dine muligheder – bliv ernæringassistentelev.

 

Start din karriere i Københavns Kommune – Danmarks største arbejdsplads.

 

Har du lyst til at lave mad til mange? Har du lyst til at arbejde med økologi? Har du lyst til at arbejde med mad og måltider til ældre eller børn? Så er du måske en af vores nye ernæringsassistentelever!

 

Vi søger fem elever til ansættelse i henholdsvis august, september og oktober 2019. Vi søger elever, som er engagerede i uddannelsen og interesserede i at yde en god service.

 

Uddannelsen varer 2½ år og veksler mellem praktik og skoleophold. Mødetiden i praktik planlægger vi i tidsrummet kl. 06.30-19.00. Der vil forekomme weekend- og helligdagsvagter.

 

Vi søger elever til følgende køkkener 

  • Baunegård i Værløse
  • Hjortespring i Herlev
  • Tingbjerghjemmet i Brønshøj
  • EAT – Københavns Madhus
  • Kalvebod Fælled Skole

Læs mere om Københavns Kommune på hjemmesiden www.kk.dk.

 

Som ernæringassistentelev lærer du om 

  • produktionsmetoder, sansning, tilsmagning og tilberedning af velsmagende mad
  • råvarernes sammensætning og økologi
  • menuplanlægning, herunder valg af råvarer i forhold til sæson og pris
  • næringsberegning og fysiologi for at sikre den rette ernæring til målgruppen
  • fremstilling af vegetarmad og diæter
  • hygiejne og mikrobiologi i forhold til fødevarebårne sygdomme

Vi tilbyder  

  • en alsidig uddannelse i samspil med mennesker, hvor god mad er det centrale, og hvor der er fokus på det individuelle og plads til udvikling
  • et struktureret uddannelsesforløb i samarbejde med den uddannelsesansvarlige
  • et køkken i udvikling og med medarbejderinddragelse
  • en personlig uddannelsesplan, der løbende følges op af en praktikvejleder
  • et hold kolleger, som synes humor er en god del af hverdagen

Vi forventer, at du 

  • har bestået det adgangsgivende grundforløb for ernæringsassistenter inden elevansættelsen
  • udviser interesse for faget både praktisk og teoretisk
  • sætter faglighed og kvalitet i højsædet
  • har en god ordenssans
  • er ansvarsbevidst, selvstændig og mødestabil
  • er serviceorienteret og har lyst til at arbejde i teams

Løn- og ansættelsesvilkår  

Er i henhold til gældende overenskomst for syge- og sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed m.fl. Din arbejdstid er 37 timer om ugen, og startlønnen er ca. 10.000 kr. om måneden.

 

Nysgerrig?  

Så ring til HR-konsulent Mette Wendelboe på 2046 8236. Du kan læse mere om at være elev på http://www.uddannelse.kk.dk.

 

Skriv hvorfor du ønsker elevplads som ernæringsassistent i Københavns Kommune, og hvorfor vi skal vælge lige netop dig.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade eksamensbevis fra dit grundforløb. Hvis du endnu ikke har modtaget dit eksamensbevis, kan du uploade dine standpunktskarakterer.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 7. maj.

Søg stillingen senest mandag den 22. april  via nedenstående link, hvor du også finder stillingsopslag

 

https://uddannelse.kk.dk/