Personale til Café Tamu
Café Tamu åbner 16. november i Qinngorput (Nuuk) og søger i den forbindelse kokke og
køkkenassistenter samt cafepersonale.
Som ansat i Café Tamu bliver det din opgave at lave mad til cafegæster, kantiner, konferencer og til
arrangementer i vores forsamlingslokaler beliggende i huset samt mad ud af huset – en bred vifte af
kunder som vil give dig et udfordrende og spændende arbejde. Vi har en cafe med 38 siddepladser,
konference/fest-faciliteter med plads til 300 deltagere og et nærområde med 3.000 beboere.
Du får et tæt samarbejde med det øvrige personale samt Cafe Manageren, som er overordnet
ansvarlig for Cafe Tamu.
Vi forventer, at du som Kok / Køkkenassistent:
- kan lave mad med respekt for råvarerne
- kan udfolde din madkunst ud fra vores gastronomiske platform
- går op i en god service og tilfredse gæster
- er fleksibel, engageret, robust og handlekraftig
Cafepersonale:
- er frisk, glad og smilende
- har erfaring med servering og betjening
- er god til kundekontakt
- kan lide at arbejde i et til tider travlt miljø
Vi forventer at du og dine kolleger:
- er mødestabile
- kan arbejde individuelt og i teams
- stiller høje krav til hygiejne, orden og egenkontrol
Vi tilbyder et spændende job og en aktiv hverdag i et internationalt miljø, hvor du har mulighed for
at gøre en positiv forskel for en masse mennesker.
Stillingerne som Kokke og Køkkenassistenter er som udgangspunkt 40 timer om ugen med
skiftende arbejdstider.
Arbejdslængde og tidspunkter for Cafepersonale kan aftales på deltids basis.
Kørekort vil være en fordel, men ikke et krav.
Ved fuldtidsansættelse kan der medfølge lejlighed eller møbleret værelse mod betaling.
Vi afholder løbende samtaler.
Ved interesse kontakt venligst Christel på +299 22 44 33 eller på Christel@cafetamu.gl