Kokke & Tjener til Bandholm hotel

Bandholm Hotel søger kokke og tjenere

Passionerede kokke og tjenere søges til det unikke 4-stjernede Bandholm Hotel

Vil du arbejde på et hotel i første række, og med gæster som forventer det bedste?
– Så er det måske dig vi søger til vores kokke- eller tjenerteam.

Bliv en del af Bandholm Hotel:

Bandholm Hotels restaurant er solidt forankret i det lokale madunivers på Lolland-Falster. Her findes nogle af Danmarks bedste lokale råvarer, og Bandholm Hotel samarbejder med de bedste lokale producenter på Lolland og Falster. Med over 40.000 årlige restaurantgæster er hotellets restaurant blandt de mest velbesøgte på hele Lolland-Falster og Sydsjælland. Restauranten tilbyder både eksklusive gourmet-retter i weekenden og et godt udvalg af a la carte retter samt tre- og fireretters menuer alle ugens syv dage.

Vi kan tilbyde dig:

En spændende arbejdsplads, hvor vi hver dag bestræber os på at levere en gastronomisk oplevelse, bestående af smagfulde retter lavet af lokale friske råvarer og en gæsteoplevelse ud over det sædvanlige. Desuden tilbyder vi:

  • Glade og omsorgsfulde kollegaer
  • Et tæt samarbejde/udvikling med lokale leverandører
  • Et godt og solidt fællesskab
  • Faglig udvikling
  • Råvarer fra øverste hylde
  • Sammenhængende vagter
  • Personale overnatning
  • Løn efter kvalifikationer

Lidt om vores kommende kok

Sammen med vores dygtige team vil du hver dag arbejde for at give vores gæster den absolut bedste madoplevelse. Du har styr på dit håndværk, er nysgerrig på madkunstens muligheder og ved, at en teamindsats er det, der skaber succesen. Du har en faglig stolthed og respekt for råvarerne (sæsonkendskab vil være en fordel) og vi ser gerne, at du har erfaring i forskellige diæter.

Lidt om vores kommende tjener

Sammen med vores fantastiske tjenerteam er du klar på at yde førsteklasses service med nærvær og passion i højsædet, uanset tempo og travlhed. Du er udadvendt og vægter det store smil højt og er klar på udfordringer, også de uforudsete. Du har en naturlig sælgende approach, en faglig stolthed og er klar til at give anbefalinger, der matcher den enkelte kunde.

Derudover ser vi gerne, at du har følgende kvaliteter:

  • Du er mødestabil, pligtopfyldende og god til at tage ansvar
  • Du skal kunne se fremad, have overblik og være selvkritisk
  • Du er imødekommende og besidder et godt humør
  • Du er kvalitetsbevidst og perfektion er en af dine kæpheste
  • Bar erfaring er et ønske, ikke et krav.

Praktisk:

Ansættelsesstart 1. maj 2021 eller efter nærmere aftale.

Ansøgning til vores kokketeam
Har du spørgsmål til stillingen som kok, er du velkommen til at kontakte Kim Jacobsen på: kja@bandholmhotel.dk

Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til kja@bandholmhotel.dk

Ansøgning til vores tjenerteam
Har du spørgsmål til stillingen som tjener, er du velkommen til at kontakte Niels Brochmann på nbr@bandholmhotel.dk

Ansøgning og CV sendes hurtigst muligt til nbr@bandholmhotel.dk 

Venligst henvis til JOMP.dk når du ansøger


Hvem er vi:

Vores 4-stjernede Bandholm Hotel ligger idyllisk på Lollands nordkyst i byen Bandholm med udsigt over Smålandshavet. Det historiske hotel fra 1886 er nænsomt og smukt restaureret, så hotellets sjæl og historie er blevet bevaret. Bandholm Hotel har i de senere år gennemgået en rivende udvikling og har vundet mange priser. Både i 2017, 2018 og 2019 er Bandholm Hotel blevet kåret som Danmarks bedste hotel.