Kokkeelev søges til DFDS

ER DU DFDS NYE KOKKEELEV?
Vi har 4 restauranter ombord, hvor menuerne spænder bredt. Vores buffetrestaurant, 7 Seas, sørger for både morgen- og
aftensmad til flere hundrede gæster. Samtidig serverer vores steakhouse bøffer af den bedste kvalitet, mens vores italienske
restaurant, Little Italy, serverer lækre pastaretter og sprøde pizzaer. Vores Blue Riband restaurant, danner rammen om større
grupper og specialarrangementer ombord.
Vi arbejder kun med de bedste råvarer i alle vores restauranter, og du vil få rig mulighed for at hente erfaring på tværs af
alle koncepterne. Vi har gæster i alle aldre og fra mange forskellige lande. Som en del af vores restaurant-team får du en hel
central rolle ombord på skibet, når vi sammen skal give vores gæster den særlige oplevelse at nyde en middag til søs.

JOBBET
Uddannelsen som kok varer 4 år og veksler mellem skole og praktik. Du har muligheden for at få din praktiske erfaring
ombord på et af vores passagerskibe. Som kokkeelev vil du få en unik mulighed for at blive oplært i 5 forskellige
restauranter og være med til at servicere op til 1800 passagerer. Vi tilbyder en varieret og spændende hverdag, hvor du får
mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige typer af retter og serveringsformer, og så bliver du en del af et team,
der sætter en stor ære i høj kvalitet og gode råvarer.

DIN PROFIL

  • Vi forventer, at du har en afgangseksamen fra folkeskolen og herudover har gennemgået Grundforløb 1 og 2 af
    kokkeuddannelsen.
  • Du skal kunne tale enten dansk, svensk eller norsk, samt kunne kommunikere på engelsk.
  • Du er moden og har gerne prøvet at have et eller flere jobs.
  • Du er fleksibel, initiativrig, ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner.
  • Du har et almindeligt godt helbred, så du uden problemer kan få udstedt sundhedsbevis for søfarende.
  • Vigtigst af alt, så søger vi en person, som har lysten og passionen for at blive en rigtig dygtig kok.

DET PRAKTISKE
Arbejdet foregår ombord på skibet. Her skal du skal være indstillet på en arbejdsrytme, hvor du arbejder 14 dage, hvorefter
du har 14 dages fri. Arbejdsdagen ligger typisk på mellem 10-13 timer om dagen.

Lønnen følger overenskomsten mellem DFDS A/S og Metal Maritime. Det er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), når du er
bosiddende i EU.

Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord. Når du ikke har vagt, har du mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller
dyrke motion i vores fitnesscenter. Vi tilbyder også personalegoder, som blandt andet inkluderer frirejser med familie og
venner

Vil du være vores nye kollega? Så send din uopfordrede ansøgning til HR Manager Josefine Jönsson på mail:
jojon@dfds.com. Har du spørgsmål omkring jobbet skal du være velkommen at ringe på telefon +45 91 37 41 37