kokkeelev søges til restaurant SALT

SALT SØGER KOKKEELEV

SALT bar & restaurant søger kokkeelever med stort engagement og viljen til at lære fra en travl virksomhed i konstant udvikling.

NÆRVÆR OG FLEXIBILITET

Som person er du ansvarsfuld, viljestærk og har en stor interesse samt entusiasme for madlavning. Du har lysten til at arbejde i et tæt team, hvor alle er afhængige af hinanden. Du bliver en del af en gruppe på 12 elever, som alle arbejder i forskellige dele af køkkenet. Dette medfører, at du gennem uddannelsen får erfaring fra alle aspekter – lige fra a la carte: kød, fisk og dessert – til banket/selskabsservering. Med andre ord: en bred uddannelse.

FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING

Vi tilbyder en læreplads i et travlt og velfungerende køkken med fokus på detaljen og de gode råvarer. Vi lægger vægt på et godt og fleksibelt samarbejde samt personlig udvikling.

HVEM ER VI

Historien bag Admiral Hotel går mange år tilbage, og både hotellet og medarbejderne bærer præg af en fantastisk atmosfære og en unik teamånd.

Admiral Hotel er en spændende og ikke mindst kvalitetsbevidst virksomhed, der hele tiden stræber efter at give vores gæster den bedste oplevelse. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima med glade og dygtige medarbejdere, og ikke mindst glade gæster.

 

På SALT er maden fuld af nytænkning og udfordrende smagssammensætninger. Det er moderne dansk og er skabt ud fra et stærkt traditionelt fundament, hvor moderne teknikker er med til at forfine smagsformerne. En klassisk genkendelig smag, hvor de jordnære danske råvarer krydres med et fremadrettet udtryk. Der er tale om en moderne klassiker, som udfordrer tryghedens rammer og nye glæder kan derved opstå.

 

Tiltrædelse: Snarest

 

Har du lyst til at være en del af teamet på Admiral Hotel og SALT bar & restaurant, hører vi gerne fra dig snarest. Venligst søg stillingen ved at trykke på følgende link: https://admiralhotel.dk/hotellet/ledige-stillinger/?hr=show-job%2F35361

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores souschef på tlf. 33 74 14 14.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.