Kokkeelev til Aamanns

Stilling; kokkeelev

Antal: 1

Virksomhed: Aamanns 1921
Niels Hemmingsens Gade 19-21
1153 København K

Kontaktperson: Maxim Surdu

Email: job@aamanns.dk

Telefon: 20805200

Hjemmeside: aamanns.dk

Titel: Kokkeelev til Aamanns 1921

Vi søger en kokkeelev til vores restaurant ‘Aamanns 1921’ beliggende på Niels Hemmingsens Gade.

Hos Aamanns 1921 bliver du en del af et dedikeret team, hvor engagementet er højt og med fokus på kvalitetsråvarer og ærligt kokkehåndværk.

Om dig:

  • Du elsker mad og at arbejde med gode råvarer
  • Du har gennemført grundforløbet på gastronomlinjen på en af erhvervs-skolerne
  • Du forstår og taler dansk og/eller engelsk.
  • Du er mødestabil.
  • Du har sans for detaljer og er kreativ og nysgerrig
  • Du arbejder struktureret, rent og målrettet.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende elevplads i en Michelin anbefalet restaurant.
  • En arbejdsplads i stor udvikling med flad ledelsesstruktur, indflydelse, glade og kvalitetsbevidste gæster, kunder og kolleger.
  • En uformel omgangstone i et ungt, internationalt og dynamisk team
  • Arbejdstiderne fordeles over alle ugens dage. Vi har aftenåbent tirsdage – lørdage, men åbent til frokost alle ugens dage.

Aamanns generelt:

Vi er særligt kendt for at have taget det danske smørrebrød tilbage til rødderne med udgangspunkt i gammeldags tilberedningsmetoder, men med nye smagssammensætninger der overrasker, og hvor smagen er i højsædet. Alt er lavet fra bunden og med ordentlige råvarer. Brødet er økologisk surdejsrugbrød, fisken er bæredygtig, kødet er fra dyr, der har levet et anstændigt liv på friland, ligesom frugt og grønt er i sæson og korn samt mejeriprodukter er økologiske.

I dag består Aamanns af en restaurant (Aamanns Etablissement), en high-end Deli & Take Away (Aamanns Deli & Take Away), en frokostordning for virksomheder samt eventlokaler (Aamanns Køkken), en franchise i Københavns Lufthavn (Aamanns Airport) og endeligt vores nye restaurant Aamanns 1921 på Niels Hemmingsens Gade.

Kontakt os:

Hvis du har nogle spørgsmål eller bare gerne vil ansøge, så send din ansøgning til job@aamanns.dk

Skriv Kokkeelev til Aamanns 1921′ i mailens emnefelt.

Du kan læse mere om Aamanns på http://www.aamanns.dk