Kokkeelev til Fleisch

Dygtig og passioneret kokkeelev søges til restaurant Fleisch i Kødbyen

Siden sommer 2015 har vi arbejdet hårdt på at skabe et spændende univers, som bygger på Kødbyens stolte slagtertraditioner og serverer inspirerende rustikke kødretter lavet fra bunden med kød fra dyr, som har haft det godt.

Vi går en travl tid i møde og søger derfor en engageret kokkeelev, som kan gå direkte ind og være en del af vores stærke hold i køkkenet. Du skal have lyst til at gøre en indsats for et godt arbejdsmiljø ser gerne dig selv som en del af det driftige og spændende liv i Kødbyen.

Som kokkeelev bliver du en central person i vores koncept:
Du elsker at lave mad for gæsterne, sætter en ære i at give dem en god oplevelse og levere et ordentligt produkt. Det handler om god energi, nok til en hel dag, og om at bidrage til en positiv og professionel stemning på et hold af engagerede medarbejdere.

Vi har brug for, at du er:

  • Passioneret og kreativ
  • Klar til at udføre de fysiske opgaver, der følger med
  • En person, der ser en værdi i kundekontakt
  • God til at tale og forstå dansk
  • Bevidst om at være præsentabel
  • Interesseret i at arbejde aften og weekend
  • Klar til at påtage dig et ansvar

Vi vil gerne give dig:

  • En fastlagt vagtplan
  • Ordnede personaleforhold med fokus på et godt og motiverende arbejdsmiljø
  • Mulighed for at præge udviklingen i samarbejde med køkkenchefen
  • Et job i et ungt team, hvor du også får mange selvstændige opgaver
  • Løn efter overenskomst

 

Er det lige et job, der matcher dine ønsker og kvalifikationer, så glæder vi os til at høre fra dig. Send os et par ord om dig selv, og hvorfor jobbet tiltaler dig. Vedhæft dit CV og mail det til theis@fleisch.dk

Husk at skrive ”Elev” i emnefeltet.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt køkkenchefen på theis@fleisch.dk eller tlf. 52799639.

Da stillingen skal besættes hurtigt, vil vi løbende indkalde relevante kandidater til interview.

FLEISCH har en dedikeret ejerkreds, som også er engagerede i Cleavers Meat Market,
Restaurant UnMercato, HomeMate, Hallernes Smørrebrød og Tante T.