Kokkeelev til ISS-Kantine på Frederiksberg

Trives du i en varieret hverdag og vil du gerne løbende under din uddannelse have forskellige ansvarsområder?

Vi søger i øjeblikket en cateringelev til en af vores kantiner på Frederiksberg hos en af vores store offentlige kunder. Som elev hos ISS bliver du en del af et team bestående af i alt 10 dygtige kolleger, der dagligt er med til at servicere og bespise mellem 1000-1250 spisende, hvor af en del af maden skal transporteres til 3 andre lokationer.

VI KAN TILBYDE DIG EN SPÆNDENDE OG LÆRERIG ELEVPLADS

Hver dag leverer vi et indbydende udvalg af frokostløsninger, mødeservicering og arrangementer med fokus på gode råvarer, kundeoplevelser og et godt arbejdsmiljø.

Som caterelev får du hovedopgaver indenfor det kolde og det varme køkken, hvilket også inkluderer mødeforplejning. Du vil bidrage med at sikre en velsmagende og indbydende buffet til vores gæster i kantinen.

Din rolle vil ligge i den samlede leverance af velsmagende retter, der svarer til vores kundes behov og ønsker, samtidig med, at du kommer hele vejen rundt i vores køkken.
Vi sørger for at du får en solid introduktion til de forskellige parter i køkkenet, så du løbende føler dig klædt godt på at kunne varetage dine arbejdsopgaver. Derudover vil vi i fællesskab sikre at du når dine læringsmål under elevopholdet.

Stillingen vil være på 37 timer om ugen, mandag til torsdag mellem kl. 06:30-14:30 og fredage kl. 06:30-14:00.

ER DU VORES NYE CATERELEV?

Vores kommende kollega kan sige ja til følgende:

  • Du har afsluttet grundforløbet til Cater
  • Du brænder for at skabe gode madoplevelser
  • Du har nemt ved at skabe og bevare et godt overblik over dine arbejdsopgaver
  • Du bidrager gerne til den gode stemning i køkkenet – også når der er travlt
  • Du er initiativrig, samarbejdsorienteret og smilende
  • Du formår at samarbejde både med dine kolleger i køkkenet, men også med husets øvrige personale.

DU BLIVER EN DEL AF ET GASTRONOMISK FÆLLESSKAB

I kraft af vores størrelse og erfaring, kan vi i ISS tilbyde dig et netværk af dygtige og kvalitetsbevidste kolleger – og et attraktivt gastronomisk arbejdsmiljø med fokus på kvalitet, innovation og sundhed. Samtidig vægter vi vores medarbejdere meget højt og tror på at vejen til succes går gennem udvikling, loyalitet, gensidig tillid og positivt samarbejde.
Som arbejdsplads tilbyder vi derfor trygge ansættelsesforhold, et godt og sikkert arbejdsmiljø, en nærværende og engageret ledelse samt gode personlige udviklingsmuligheder.

ANSØGNING

Hvis denne stilling lyder som noget for dig, så send os din ansøgning vedlagt CV via hjemmesiden her  senest d. 16. september 2021. Vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.
Forventet opstart er 1. oktober 2021.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at række ud til Site Manager, Christina Michelle Nielsen på tlf.: 61 69 22 00 eller mail: Christina.Michelle.Nielsen@dk.issworld.com