Kokkeelev til Restaurant Birdie

Elever søges – Kok og Cater

Vi søger 2 elever, henholdsvis i Restaurant Birdie og Cafe Hedeland, til vores travle a la carte og selskabsforretning.

Vores nye elever får indflydelse på vores menuer og ligeledes på vagtplanen. Det skal dog understreges, at der er både aftenvagter og arbejde gennemsnitlig hver anden weekend, samt at det primært er a la carte. Forretningerne er sæsonbetonet, hvilket betyder at der er travlest om sommeren og mindre travlt om vinteren.

Vi er et sammensat team af flere nationaliteter og aldersgrupper og lægger stor vægt på, at vi alle skal være glade for at gå på arbejde. Hovedparten af vores gæster er stamkunder og dialogen er god og uformel.

Vi sætter håndværk og velsmag i højsædet og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du kan være med til at bidrage til det. Din baggrund er ikke det afgørende, men vi vil gerne prioritere elever der har mistet deres læreplads grundet Corona. De vigtigste ting for os er, at du fungerer i vores team og har den fornødne faglige interesse til at løfte opgaven i fællesskab med os andre – samt lyst og erfaring med a la carte og selskaber.

Restauranterne er beliggende i Roskilde Golf Klub og Hedeland Golfklub, som vi har drevet de sidste år med succes. Restauranterne er åbne for alle og er velbesøgt af både golfspillere og ikke-golfspillere.

Elevpladserne ønskes besat 1. april eller senest 1. maj.

 

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og CV til peter@restaurantbirdie.dk

 

Restaurant Birdie

Margrethehåbsvej 116

4000 Roskilde

 

Cafe Hedeland

Stærkendevej 232

2640 Hedehusene

 

www.restaurantbirdie.dk