Madservice Skovvang søger en ernæringsassistentelev

med start den 1. august 2020, men vi er fleksible og kan tilpasse din ansættelsesdato i forhold, hvornår du er færdig med dit grundforløb.

Er det dig, vi står og mangler! Banker dit hjerte for det gode danske klassiske køkken, så læs videre

Vi kan tilbyde et spændende job i Madservice Skovvang med attraktive arbejdstider. Vi er et produktionskøkken, der producerer skøn varmholdt ”mormor-mad” lavet fra bunden, til tider med et twist fra nutiden. Maden, der er tilpasset den enkelte beboers behov, leveres som aftensmad til 8 af kommunens plejecentre. Vi har naturligvis fokus på økologi, kvalitet og madspild.  Vi er et køkken i udvikling der har stort fokus på dysfagi.

Er du en der:

  • Brænder for at lave mad, der er lavet fra bunden af med økologiske råvarer
  • Er nysgerrig og innovativ
  • Er kvalitetsbevidst i forhold til madlavning
  • Kan komme op om morgenen og er mødestabil
  • Er parat til en hverdag med forandringer & udfordringer
  • Har mod på at indgå i en travl hverdag med højt humør

Så tilbyder vi dig:

  • 9 energiske kollegaer hvoraf 1 er elev, der er engagerede og klar til at lære fra sig.
  • Forskellige opgaver fra tilberedning af mad, pakning af mad, rengøring og festmenuer
  • Et arbejdsmiljø hvor arbejdsglæde og trivsel er en naturlig del af vores hverdag
  • Vi giver dig kvalitet i praktikken, som er med til at styrke din teoretiske viden fra skolen.
  • Tryghed i din uddannelse
  • Et uddannelsesforløb, hvor du udfordres fagligt og personligt

Praktisk info

For at komme i betragtning til elevstillingen skal du:

  • Have bestået GF1 og skal i gang med GF2
  • Være i gang med GF2
  • Have bestået GF2 og skal i gang med hovedforløb
  • Arbejdstiden er 37 timer om ugen, hvor du møder i tidsrummet mellem kl. 7.30-16.00 med arbejde hver 4. weekend samt helligdage
  • Arbejdspladsen er beliggende på adressen Grønningen 1 i Slagelse.
  • Løn ifølge overenskomst
  • Du kan få voksenelevløn, hvis du er 25 år eller derover på ansættelsestidspunktet og opfylder overenskomst betingelserne for voksenelevløn eller er berettiget til voksenlærlingetilskud fra Jobcentret

Er du interesseret?

Tænker du, det er lige mig, så fat pc, og send en ansøgning. Sidste ansøgningsfrist er 30. marts 2020

Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk via Signatur.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte virksomhedsleder Katja Nymann på tlf. nr. 58573472.