Medarbejdere søges for sommersæsonen til Cafe´ SommerSild på Skarø

Medarbejdere søges for sommersæsonen.
Cafe´ SommerSild på Skarø i det Sydfynske Øhav søger to kreative medarbejdere til sommer cafe´ med eget røgeri.
www.sommersild.dk
Vi er et spisested, hvor vi sætter en ære i at maden fremstår i sin enkelhed. Vi er uformelle, men kvaliteten er høj.
Udtrykket er hen ad strandsafari, det maritime og ø-stemning. Vi er øens oplevelses sted. Gæsterne bliver set og vi taler med gæsterne.
Vi producerer vores eget økologiske lammekød fra Gutefår, der yder naturpleje på øen. Spisestedets “Produktionsapparat” er en røgeovn, en stor åben grill og et køkken i en stor mobil køkkentrailer. Den tilstødende vognport, udgør vores cocktail-bar samt betjening af gæsterne.
Fra maj til midt september afholdes selskaber, guidearrangementer og events. Fra 22. juni til 18. august er der tillige drop-in fra kl. 11.30-21.00. Køkkenet lukker om muligt kl. 20.00
Vi har udeservering og et stort lokale med plads til 90 gæster. Vi portionsanretter og laver buffeter.
Vi søger to kreative medarbejdere:
Der kan håndtere fiske og skaldyrs retter.
Der har god æstetik og værner om kvaliteten – også når der er travlt.
Der tør tage ansvar og får øje på arbejdsopgaver, der skal klares
Der har lyst til at indgå i cafeens mange forskellige arbejdsfunktioner – vi har en flad uformel struktur.
Der har mod på at tage køkkenleder-rollen på skift med de andre medarbejdere.
Der trives med skiftende arbejdstider
Der gerne vil tage del i grill-arrangementer og lære røgeriet at kende.
Vi kan tilbyde:
Alsidige arbejdsfunktioner og dage der aldrig er ens.
Mulighed for at sætte sit præg på denne sommers menuer og udtryk
Løn efter aftale
En sommer oplevelse på en meget lille ø i det Sydfynske Øhav – Vi stiller værelse til rådighed og favorable muligheder for kost.
Ps.
Vi er friluftsmennesker og vægter medarbejdere, der har lyst til at være en del af et ø-liv for en sommer. Arbejdspladsen ligger i tilknytning til vores landbrug/gård. Der bor også andre medarbejdere på gården.
Ansættelses start fra maj eller med løst tilknytning i maj. Er du den rette medarbejder – så finder vi et starttidspunkt, der passer til dig og os!
For mere info: Kontakt Indehaver Gitte Loftlund. Tlf. 50407481 eller på mail til gitte@sommersild.dk
Ansøgning sendes til: gitte@sommersild.dk