Medhjælper til Slagter Lund

Slagter Lund søger medhjælper til Rødovre og Frederiksberg

 

Vi søger både en medhjælper til vores produktion/køkken i Rødovre og ligeledes en medhjælper til vores butik/køkken på Frederiksberg, til ansættelse fra den 10. december til og med den 30. december. Varierende timeantal.

Vi tilbyder en fantastisk arbejdsplads med godt humør og gode kolleger.

Vi forventer, at du kan lide at have travlt, at du er positiv af sind og at du er mødestabil, det er underordnet om du er elev eller udlært.

Løn efter kvalifikationer.

Er det dig vi søger, så send din ansøgning og eventuelt dit CV til slagter@slagterlund.dk

 

Slagter Lund har siden 1952 eksisteret på Peter Bangs Vej 123 på Frederiksberg.

Fra at være en kombineret slagter- og viktualiebutik, har vi udviklet os til en ”gourmetslagter” med fokus på fersk kød af højeste kvalitet og hjemmelavede specialiteter med fokus på catering og convenience.

Samtidig med et glidende generationsskifte mellem 3. og 4. generation har Slagter Lund udvidet med eksterne produktionslokaler i Rødovre, en butik i Torvehallerne på Israels Plads i København, en butik på Jægersborg Allé i Charlottenlund og et samarbejde med Nemlig.com, der skal gøre vores produkter mere tilgængelige for vores kunder.

Slagter Lund går aldrig på kompromis med kvaliteten. I generationer har kun det bedste været godt nok – Køb det bedste, det gør vi!