MEYERS KØKKEN SØGER KOKKEELEV

Vil du i lære i Meyers Køkken, og brænder du for at lave god mad til mange gæster?

 

OM OS

Meyers Køkken er et cateringkøkken i Københavns Nordhavn. Vi laver mad til både hverdag og fest. Velsmag og kvalitet er i højsædet og vi er trækplaster for den kvalitetsbevidste kunde. Vores køkken bygger på knivskarp gastronomi og tætte relationer til producenter og leverandører af danske råvarer i topkvalitet. Meyers Køkken levere mad til Catering og Event, der står for mad til særlige anledninger og højtider, herunder konfirmationer, bryllupper, jul og nytår. Vi laver også arrangementer for erhvervskunder.

Køkkenet tæller udover køkkenchefen et team på 10 medarbejdere. Vi har et højt fagligt niveau og løfter i flok.

Se mere på www.meyersmad.dk

 

Vi forventer, at du:

 

  • Besidder dygtighed, kreativitet og er engageret i håndværket
  • Har et godt humør
  • Vil kunne trives i et travlt køkken med mange kolleger
  • Er pligtopfyldende, serviceminded, fleksibel og løsningsorienteret.
  • Er mødestabil uanset mødetidspunkt og har en god fysik.

 

 

VI TILBYDER:

Et spændende og udfordrende job med mulighed for faglig udvikling, søde kolleger i et godt arbejdsmiljø og medindflydelse i hverdagen. Arbejdstiden er fordelt på ugens 7 dage, dog hovedsageligt i hverdage i dagtimerne. Du skal dog være forberedt på aftenarbejde i nogle perioder. Løn efter overenskomst.

Meyers Køkken er en del af Løgismose Meyers, som arbejder for at højne det gastronomiske niveau i Norden gennem en bred vifte af produkter, services og ydelser. I Løgismose Meyers er vi 1.000 dedikerede fagfolk, der hver dag møder på arbejde og gør os umage med netop det, som vi hver især kan, så du kan glæde dig til en dagligdag og faglighed, hvor mødet med alle de passionerede mennesker giver inspiration og spændende samtaler.

Hvis du vil hører mere om stillingen, eller ønsker en uforpligtende samtale,

så skriv til Køkkenchef Kathrine Velin Hansen på kave@lmfood.dk