Nyuddannet gastronom til Gårdbutik/Spisestue/Akademi i Præstø

Kære dig,….

–  der går på Restaurantskolens aller sidste del, inden du er færdiguddannet…

 

Vi ønsker at ansætte en nyuddannet, som har lyst til at være en del af et ganske specielt initiativ, langt ude på landet i Præstø. Vi kigger med interesse på både smørrebrød-/ cater-/ slagter-/ bager-/ kok-/ konditor-profilen, da vi favner alle områderne i vores gastronomiske virke.

 

I folkemunde driver vi en Gårdbutik, en Spisestue samt et Akademi for Naturkundskab. På metaplan er gårdbutikken en prototype på fremtidens bæredygtige spisekammer, 80% baseret på råvarer fra nærtliggende biodynamiske og økologiske landbrud. 20% fra ditto landbrug på det globale fødevaremarked (vanilje, kaffe, krydderier, citrus m.m.)

 

Spisestuen er – ud over at være umådeligt hyggelig – en pædagogisk manøvre, der sanseligt viser hvordan ægte, dybdesund, veltillavet og velsmagende mad mætter, fordøjes, smager, koster og ser ud.

 

Akademiet er for dem, der vil vide mere om alle disse underliggende kundskaber, som ligger bag al denne kunnen.

 

Kort sagt; vi vil genforbinde natur og menneske gennem måltidet.

 

Vi har en helt særlig hverdagsgastronomi, hvor alt er lavet fra bunden. Vi er 100 % økologer som minimum og helst biodynamikere. Vi tilbereder måltider, smørrebrød, kager, brød, kolonialvarer på glas og flasker, cateringopgaver. Vi arbejder kun med råvarer, med kød, fisk og fjerkræ, det vegetariske og det veganske køkken

 

Det er til denne gastronomiske del vi søger en person!

 

Vi ønsker en person, som kan komme i oplæring hos os i denne tænkning og dette køkken, – med en madfaglig bagggrund. Personen skal være hjertelig, have inderlig interesse for økologi og biodynamik, have en god energi, humor og være positiv indstillet. Og man skal forstå, at naturen er et vilkår for os menneskers eksistens på Jorden.

 

Måske er du den person der matcher lige ind i dette? Selvom beskrivelsen af hvad vi ønsker os kan virke “stram”, så tøv ikke med at sende et ord til os, hvis du synes at dette kalder på dig; – det handler jo også meget om kemien mellem os!

 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

 

Mange gode hilsener fra

Birgitte & team

Birgitte Escherich
Fødevareideolog | Direktør Muldiverset
Cand.scient.pol | Exam.mediator | Eco-architect
M: 237 237 97
E: be@muldiverset.dk