Nyudlærte kokke søges til aftenskolen FOF København

FOF København søger kokke og madnørder som kan formidle 

Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København

Brænder du for undervisning og folkeoplysning, og har du en relevant baggrund og undervisningserfaring?
Vi mangler kokke og madnørder til flere kurser fra efteråret 2021. Særligt søger vi undervisere til madkurser primært i København, Frederiksberg, Tårnby, Lyngby, Gentofte og Bagsværd.

I øjeblikket mangler vi undervisere til flg. områder:

  • Det franske køkken
  • Sovsekurser
  • Aquafaba
  • Glutenfri bagning
  • Asiatisk Street Food og Mexicansk Street Food
  • Underviser til lukket madklub i Birkerød (finere madlavning for mænd) – 1 gang månedligt (torsdage)

Kursusdagene ligger primært fra 16:30 til 21:00 på hverdage og i dagtimerne i weekender.

Du vil i høj grad selv have indflydelse på tilrettelæggelse af undervisning og indhold. Vi er altid interesserede i at tale med nye potentielle undervisere og medvirker gerne med sparring og idéudvikling.

Ansættelse som underviser sker på timebasis i henhold til folkeoplysningsloven. P.t. er lønnen 288,61- kr. + 12,5% i feriepenge pr. lektion.

For ansøgning til jobbet, send venligst en mail til fagkonsulent Ditte Friis, dmf@fofkbh.dk med motiveret ansøgning og CV. Du er også velkommen til at ringe på 4596 0115, hvis du har spørgsmål.

Læs mere på vores hjemmeside www.fofkbh.dk  – bliv underviser, og se mere om vores madkurser www.fof.dk/da/kbh/kurser/mad

Vi glæder os til at høre fra dig.