Receptionistelev til Copenhagen Island

Vil du tages seriøst, lære og udvikle dig hos de bedste?

 

Synes du også, at det er fantastisk at give andre mennesker en god oplevelse? Drømmer du samtidig om at få en uddannelse, hvor du virkelig kan lære noget og få ansvar? Så får du det ikke bedre end i Arp-Hansen Hotel Group. Vi har orden i tingene, så der er 100% styr på din løn, forsikringer og alt det andet. Mere vigtigt er det, at vi ser dig og dit talent, og vi får dig til at blomstre.

 

Du lærer alt om hvordan du bliver den perfekte vært

Som receptionist har du en nøglerolle som vores ansigt udadtil. Du er ofte den første, gæsterne møder, og den sidste de siger farvel til. Du er også den, gæsterne kommer til, hvis de har spørgsmål eller problemer. Med andre ord, er du helt afgørende for, at gæsterne har en god oplevelse. Du kommer til at lære:

 

  • Ind- og udcheck af gæster
  • At vejlede gæster omkring deres besøg i København – fx anbefale restauranter og seværdigheder
  • Administration – fx værelsestildeling og gøre kasse op
  • Mersalg – henvise til hotellets forskellige tilbud
  • Opsalg af værelseskategorier

 

Uddannelsen tager to år, efter du har bestået grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen. Undervejs har du to skoleforløb på hver 10 uger. Det er bare ikke helt nok for os. I Arp-Hansen Hotel Group har vi større ambitioner på dine vegne. Du bliver derfor også en del af vores helt egen elevskole 8-10 gange årligt, hvor du får skræddersyet undervisning sammen med andre elever i organisationen.

 

Bestået grundforløb og lyst til at få stort ansvar

Du skal have bestået grundforløbet, før du begynder. Du har sikkert også haft fritidsjob i servicebranchen og fundet ud af, at du virkelig kan lide at hjælpe andre mennesker. Det er godt, for det er først og fremmest din personlighed, du bygger din karriere i hotelbranchen på.

 

Som receptionist skal du have overblik og kunne tænke hurtigt, for du oplever hele tiden nye situationer, hvor gæsterne stoler på, at du kan løse deres problem. Det skal du kunne klare med et smil og godt humør, også når der står en masse andre gæster og venter. Hos os er det lige så vigtigt, at du kan håndtere stor frihed, for vi tror på dig, og du får ansvar derefter. Du skal også være god til dansk og engelsk og være åben for alle typer af mennesker fra hele verden.

Læs mere og søg stillingen via den oprindelige annonce.

Vi glæder os til at høre fra dig.