Receptionistelev til Copenhagen Go Hotel

Stilling: Receptionistelev under 25, fuldtid

Har du et naturligt servicegen? Vil du være en del af et team, hvor ambitionerne er høje og hierarkiet er fladt?

Vi søger en stabil, engageret, ansvarsbevidst og servicemindet elev til vores receptionsteam hos Copenhagen Go Hotel.

Copenhagen Go Hotel tilbyder 219 værelser til budgetvenlige priser. Vi sætter stor fokus på service på hotellet, og møder altid gæsterne med et smil. Vi er lokaliseret i Tårnby, tæt på Tårnby togstation, lufthavnen og motorvejen. Vores gæster er et mix af danske og udenlandske turister, forretningsrejsende og stamgæster, der bor her hver eneste uge. Under corona har vi også åbnet hotellet for gæster, der lejer sig ind på månedsbasis.

Dynamikken i teamet er præget af tillid og åbenhed – opgaver løses selvstændig, men der er altid plads til spørgsmål og idéer. Vi søger en elev, der har lyst til at blive en del af vores lille receptions-familie, hvor vi alle deler ansvaret for at dagligdagen forløber uden problemer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 160,33 timer per kalendermåned – fordelt på morgen, aften og weekender, med opstart den 1. februar 2021.

Arbejdsopgaver

  • Sikrer en god velkomst og en professionel check in/out
  • Imødekommende, glad og jordnær servicering af vores gæster
  • Salg fra vores bar og kiosk
  • Salg af værelser og oprettelse af reservationer
  • Telefonbetjening og bevarelse af diverse mails, m.m.
  • Lettere rengøring i reception og barområde
  • Diverse øvrige rutiner
  • Ad-hoc opgaver
  • Overholdelse af sikkerhedsprocedurer

Vi tilbyder

  • Et stærkt team, som består af gode og åbne kollegaer – hvis fælles mål er at yde gæsterne den bedste serviceoplevelse.
  • En uformel tone med plads til humor og personlig udfoldelse.
  • Et arbejdsmiljø, præget af gensidig respekt og åbenhed for feedback og forslag.
  • En spændende elevplads med gode udviklingsmuligheder.

Vi forventer, at

  • Du har gennemført grundforløbet på Hotel- og Restaurantskolen og leder efter elevplads.
  • Du brænder for service.
  • Du taler og forstår dansk samt behersker engelsk i skrift og tale, og har forståelse for de skandinaviske sprog. Andre sprog er en bonus.
  • Du forstår at bevare overblikket i stressede situationer og er ikke bleg for at tage ansvar.
  • Du har flair for IT – vi bruger Office-pakken (Outlook, Word og Excel er et must) og kendskab til Mews vil være en fordel, men ikke et krav.
  • Du har en god energi og møder ind til tiden med en positiv indstilling.
  • Du skal være i stand til at arbejde stående samt lettere løft, når vi modtager pakker samt fylder op i baren.
  • Du er en mødestabil, fleksibel, loyal samt ansvarsbevidst medarbejder.

 

Kan du afspejle dig selv i ovenstående beskrivelse? Send dit CV og din ansøgning til manager@go-hotel.com – att: receptionschef Mette Langer.

Eventuelle spørgsmål og henvendelser modtages kun på e-mail, ikke opkald. Der indkaldes til samtaler løbende.