Serviceminded, nærværende og lederstærk Café- og konference-supervisor søges til barselsvikariat i det dynamiske Charlottehaven på Østerbro.

Serviceminded, nærværende og lederstærk Café- og konference-supervisor søges til barselsvikariat i det dynamiske Charlottehaven på Østerbro.

Charlottehaven søger en engageret og fagligt dygtig Café- og konference-supervisor til barselsvikariat pr 1/4-2019. Stillingen er på 37 t/uge.  Du kommer med erfaring fra lignende stilling og trives i et levende og dynamisk miljø.

Jobbet

Som Café- og konference-supervisor bliver din primære opgave at supportere Café- og konferencechefen i følgende opgaver:

Lede tjenerteamet, stå for afvikling af restaurant, møder, konferencer og selskaber, sikre et godt arbejdsmiljø og sørge for god og åben kommunikation med hele huset. I denne stilling er det administrative arbejde begrænset, da vi ønsker en synlig mellemleder, der til enhver tid er med til at sikre, at alle gæster fra a la carte, møder, konferencer og selskaber oplever Charlottehaven ’s professionelle og nærværende personlige gæstetilgang.

Udover ovenstående bliver du, i samarbejde med Café- og konferencechefen, ansvarlig for:

  • Vagtplanering
  • Varebestilling
  • Driftsmæssig koordinering og planlægning (afvikling) af restaurant, møder, konferencer og selskaber
  • Motivering, træning og udvikling af medarbejdere

Kvalifikationer

Den rette profil er udlært tjener og kommer med kompetent erfaring. Din erfaring, din strukturerede tilgang og dit gode overblik, gør at du selv i en hektisk hverdag formår at lede den daglige drift og samtidig have fokus på de detaljer og små ekstra personlige serviceoplevelser for vores gæster, der gør den store forskel. At du kan arbejde skiftende arbejdstider er en forudsætning.

Charlottehaven er en mindre virksomhed, med mange områder, som udover cafe og konference også tæller en Health Club og et lejlighedshotel. Alle arbejder mod samme mål. Som mellemleder er du synlig, motiverende og viser gerne vejen frem, ligesom du formår at udvikle teamet, så vores gæster mærker den personlige service. Med dit engagement forstår du at udvikle og hele tiden sørge for at optimere såvel serviceoplevelser som afdelingens økonomiske mål.

Du tilbydes

En levende og dynamisk arbejdsplads, hvor frihed under ansvar, humor og ikke mindst professionalisme er bærende elementer i hverdagen. Du kommer gennem et grundigt onboarding-program så du kender virksomheden indefra og ud fra starten.

Charlottehavens vision er, at vi skal være stedet du kommer igen og igen, for det er dét vi kan.

Løn og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.

Ansøgning
Du bedes sende din ansøgning, CV samt et vellignende billede til HR på job@charlottehaven.com. Stillingen ønskes besat pr 1/4 og ansøgninger vil blive behandlet løbende.

 

Charlottehaven består af eksklusive hotellejligheder, centralt placeret på Østerbro. Udover lejlighederne har hotellet Cafè, Health Club, Konferencefaciliteter samt tilbyder selskaber og events.
Læs mere på vores hjemmeside www.charlottehaven.com eller følg os på Instagram Charlottehaven_2100 eller Facebook.